Svar: Puttes i egen seng - 8 mdr.
Kære Mor til H
Tak for dit brev :)
Jeres dreng er i separationsfasen og øver sig nu i at adskille sig fra jer. Det betyder at han lige nu kan virke ekstra tryghedsøgende, virke lidt mere klyngende og har brug for let mere fysisk kontakt og nærhed - han kan vise det om dagen, hvor han f.eks. kan blive ked af det, hvis du går ud i køkkenet og lader ham blive tilbage i stuen, ligesom han ofte vil vise det, når han skal overgive sig til søvnen.
Det putteritual I har lige nu er delt i to. Du fortæller at I starter med at du ammer ham i stuen, far tager over, skifter ble osv. og herefter tager du jeres dreng ind i soveværelset og lægger dig med ham, hvorefter han falder trygt i søvn ved at holde dig i hånden. Det lyder umiddelbart rigtig fint og I skal derfor overveje, om der er grund til at ændre på dette ritual… jeg er med på at han kan trille ud af sengen og det skal han naturligvis ikke, men måske er løsningen, at I skubber jeres seng helt op til væggen, så han ikke kan trille ned.
Alternativt, så kan du prøve at putte ham i tremmesengen, når du går ind i soveværelset, men stadig stå ved ham, holde ham i hånden osv. Gør de ting du plejer at gøre, men hvor han ligger i sin seng. Så han stadig kan mærke dig og fornemmer at du er der, men nu foregå det i egen seng og dermed fysisk lidt på afstand af dig.
Hvis han ikke kan dette og tydeligt bliver ked af det, så kan ...
... det være en god idé, at I ikke længere opdeler hans putteritual, men at du i stedet sætter dig og ammer ham i soveværelset ved siden af hans tremmeseng. Skiftet fra favn og ned i seng kan godt virke voldsomt på ham og det kan godt gøre det ekstra svært for ham at skulle sove. At skulle overgive sig til søvnen er altid forbundet med adskillelse og når I som nu ammer ham i stuen og derefter vælger at putter ham i tremmesengengiver, så kan han opleve dette som et afbræk - en slags "nu slutter det hyggelige og rare og i stedet starter den forfærdelige separation". Derfor kan det ofte hjælpe, hvis du kan amme ham i soveværelset og derefter putte ham i seng.
Med den alder han har, må han gerne begynde at få en lille godnatgrød, som en fast del af sit putteritual. Det betyder at I om aftenen f.eks. kan indføre en rutine hvor han f.eks. kommer i bad, får ren ble og nattøj på, får sin godnatgrød, herefter får han børstet tænder - far kan gøre alt dette - og så tager du ham ind i soveværelset og sætter dig og ammer ham. Når han er helt rolig og næsten sover - men ikke sover helt, han skal stadig registrere at han bliver lagt i sin seng - så putter du ham stille og roligt fra din favn. Du står stadig ved ham, holder hænderne på ham, synger godnatsangen som han kender osv. og kan på den måde lære at sove i tremmesengen.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

