Svar: Vække fra lur
Kære Helle
Tak for dit brev :)
Som udgangspunkt skal børn ikke vækkes, men skal have lov til at sove, når de sover. Børn falder i søvn, når de er trætte og har brug for at sove og så vågner de naturligt, når de ikke har brug for mere søvn - og hvis de få lov til at vågne af sig selv, så er de naturligt mere veludhvilede og vil have mere overskud til at møde dagen og alle oplevelser:)
Når børn i din datters alder vågner midt nat, så skyldes det ofte at de tager en powernap sidst på dage. At din datter f.eks. falder lidt i søvn på vej hjem fra vuggestue, så hun lige sover lidt i bilen eller på cyklen. Den søvn hun måske lige når at få her vil "æde" af nattesøvnen. Det betyder at hun kan blive rigtig svær at få til at sove om aftenen, at hun kan vågne meget tidligt om morgenen eller at hun får en opvågning midt at på 1-2 timer, hvor hun virker frisk og parat til at stå op…
Derfor skal du i første omgang se på, om der kan ændres noget i hendes rytme, så hun undgår at sove efter kl 15.30-16… fremfor at vække hende og afkorte hendes middagslur.
Det næste du skal gøre er at forsøge at få hende til at sove om natten. Sørge for ikke at tænde lys, ikke snakke og pludre med hende, ikke vise vågenhed, men signalere, at det er mørkt, det er nat og dermed sovetid. Det er vigtigt at arbejde på at få hende til at sove her og således få afkortet hendes vågenhed om natten. Nogle børn kan have glæde af ...
... at få lidt brød og lidt vand. Det kan være en drypfri kop, så hun ikke spiller og derfor selv kan tage lidt, når hun vågner - og derefter vil hun så måske kune sove videre. Man kan naturligvis diskuterer behovet for at få mad og drikke midt om natten, men hvis det gør at hun så kan vågne, drikke lidt vand og falde i søvn igen i løbet af 15-20 minutter i stedet for at hun er vågen i mere end en time, så er det givet godt ud.
Jo mere du kan få hende til at sove om natten, jo mere vil hun naturligt afkorte i sin dagssøvn og det er som udgangspunkt vigtigt, at hun selv kortere sin søvn ned.
Hvis hun ikke sover sidst på eftermiddagen og problemet således ikke ligger der, og hvis det ikke kan lykkes for dig at nedbringe hendes vågenperiode om natten, så kan man godt nogle gange overveje at vække hende fra hendes lur. De fleste 2 årige har behov for 1.5-2 timers middagslur. Din datter fylder snart 2 år og har et søvnbehov der ligger under gennemsnittet, så måske vil det være fint at vække hende efter ca. 1.5 time, hvis hun ikke vågner af sig selv. På den måde får hun stadig lov til at sove lidt længere end hun ofte gør i vuggestuen. Det er også så lang tid, at hun kommer igennem alle de gode stadier af søvnen og får således en god kvalitet af sin middagslur - men det er måske kort nok tid til at hendes nattesøvn ikke bliver så påvirket…:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

