Brev:
Baby på 7 måneder vil ikke spise

Kære Helen,
Jeg har en skøn datter på snart 7 måneder, som igennem længere tid har været lidt af en udfordring, når det kommer til maden. Dette er ærligt talt ved at slide mig godt ned.
Kort fortalt, ammede jeg indtil hun var 3 måneder, grundet for lidt mælkeproduktion begyndte jeg at kombinere mme og modermælk. Da hun var 3,5 mdr. blev hun meget interesseret i hendes omgivelser og ville ikke spise, når der var andre til stede. Vi begyndte derfor at give hende flaske i ro og fred - og ofte når hun skulle til at sove var hun mest villig til at spise.
Da hun var godt 5 mdr. begyndte vi langsomt at introducere smagsprøver, - nogle dage gik det fint, og andre dage gad hun kun at tage 2-3 teskeer. Vi har haft dage, hvor hun har spist næsten 1/2 dl. mos 1-2 gange pr. dag, og andre dage, hvor hun overhovedet ikke gider. Vi har siden hun blev 6 mdr. trappet op til 3 gange pr. dag, hvor vi prøver at tilbyde hende enten frugtmos eller grøntsagsmos. Vi har forsøgt at give hende grød (enten den første grød eller havregrød), hvilket hun ikke kan lide. Men de sidste to uger har hun næsten ikke ville spise noget mos - og hendes mælkeindtag er også blevet mindre på trods af at hun næsten ikke gider spise mos. Vi har forsøgt at give hende æblebåde, agurkestænger osv. I starten synes hun det var interessant, men har de sidste par gange smidt det på gulvet.
Min mand og jeg er lidt bekymrede for hendes mundmotorik, da hun meget nemt kommer til at kaste op. 1-2 gange per uge kaster hun op, hvor alt hvad hun har spiste de sidste par timer kommer retur. Oftest er det grøntsagsmos hun får i den gale hals (færdigkøbt økologisk mos), hvilket vi ikke forstår, når det er af så fin konsistens. Dette bekymrer os også.
Hendes dag ser sådan her ud pt.
Vågner kl. ...
... 06-07
Kl. 07:00 - frugtmos + vand i kop
kl. 09:30 - 150-180 ml. mælk (sover 1 time ca.)
kl. 12:00 - grøntsagsmos + vand i kop
kl. 14:00 - 150-200 ml. mælk (sover 1-2 timer)
kl. 16:30 - grøntsagsmos + vand i kop
kl. 19-20 - 160-180 ml. mælk (kommer i seng til natten)
kl. 00:00 - 120-180 ml. mælk (sover mens hun spiser)
kl. 05:00 - 60-140 ml. mælk (ikke hver dag, men nogle gange om ugen)
Pt. spiser hun kun 3-8 små teskeer pr. måltid mos.
Vi har forsøgt at variere hendes mos, så hun prøver lidt forskelligt, men resultatet er næsten det samme uanset. Hendes sene eftermiddagsmåltid er ikke senere end kl. 17, da hun så bliver for træt og uoplagt. Hun sidder i sin højstol og spiser, hvor jeg trækker hende helt hen til mig og holder skålen i den ene hånd og prøver at få hende til at spejle sig i mig, men hendes interesse for alt muligt andet vægter højere end hendes interesse for maden. Det virker bare ikke som om hun rigtigt gider skemad. Hun vil gerne gumle lidt på hendes ske, men kun kort tid af gangen.
Det skal lige nævnes at hun er en glad pige, når hun er vågen. Hun leger godt, sludrer meget og virker tilpas. Hun måler ca. 72 cm og vejer ca. 8400 gr. Der har været uger, hvor hun slet ikke har taget på, og uger, hvor hun har taget 100-140 gr. på pr. uge, hvor hun dog har drukket mere mælk end ovennævnte, men det er efterhånden en måned siden.
Helen, vores spørgsmål er således:
1. Får hun nok mad/mælk ud fra ovennænvte?
2. Er der børn som har en dårligere mundmotorik, og derfor er længere om at lære at spise?
3. Skal vi være bekymrede over at hun kaster op så ofte?
4. Kan det være en idé at stoppe med maden i nogle dage, og så starte forfra?
5. Andre gode råd?
Jeg håber på et hurtigt svar.
Mange hilsner
fra en frustreret mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.