Annonce

Annonce

Svar: Baby på 7 måneder vil ikke spise


18. april 2015

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Jeg kan se, at du har læst nogle af de råd, som jeg har givet til andre og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig - jeg vil forsøge at svare på dine spørgsmål i den rækkefølge de kommer:)

Får hun mad/mælk nok - faktisk tænker jeg, at hun nok får lidt for meget mælk. Jeg kan godt forstå, at I kan være bekymrede for at skære for meget i hendes mælkeindtag, netop fordi hun ikke spiser så meget skemad, men det er vigtigt at mængden af mælk ikke fylder så meget, at det fjerner hendes lyst til mere rigtig mad og jeg vil anbefale, at I nu skærer ned og giver hende 4 flasker dagligt.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra jeres angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 05: 100-150 ml mme og sover videre, hvis hun kun drikker 60 ml er det helt fint, springer hun nogle gange over, er det også okay:)

Morgen 7: Frisk blød frugt i hånden at sutte på selv, og du følger efter med lidt havregrød eller øllebrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frisk frugt i hånden, ¼ bolle med smør at sutte på, frugtmos, vand af kop

Puttes til formiddagslur - nu uden at få flaske først. Det er vigtigt at mælken om formiddagen fjernes netop for at give plads i maven til frokost. Mellemmåltidet før erstatter mælken. Hvis hun ikke har drukket mælk tidlig morgen kan I vælge at tilbyde hende en lille flaske - max 100 ml her. Men som udgangspunkt er det en god idé at I trapper ud af denne flaske nu.

Frokost 11.30-12: Ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller mos fra glas/frost. Vand af kop

Flaske ca 150-180 ml og puttes til middagslur kl ca 13.30-14

Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden at gumle på og du følger efter med lidt flerkornsgrød med frugtmos som topping. Vand af kop.

Aften 17.30-18: Ristede rugbrødsbjælker, agurk, en kartoffelbåd fra ovnen, et stykke kogt blomkål eller lignende i hånden at gumle på og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.

Flaske 150-180 ml og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften 24: Flaske ca 150-180 ml og sover uden mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.

Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at skabe en rytme, hvor hun der går tid mellem skemad og flaske, så der levnes plads i maven til begge dele. Det vil også være rigtig godt at starte hvert måltid med lidt i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på. Det at sidde med noget, gumle, opbløde med spyt, tygge osv. er rigtig god træning mundmotorisk. Hun får naturligt en fornemmelse af, hvor langt ind i munden hun kan komme mad, uden at hun får det galt i halsen eller får stimuleret sin brækrefleks. Samtidig bliver hun bevidst om at det er spisetid og vil derfor være mere parat til skemaden, når I så tilbyder hende denne.

Hvis I oplever at hun spiser bedst kl 17, så må I tilbyde hende grøntsagsmos her, men det vil være rigtig godt, at hun så stadig sidder med ved bordet, når I spiser lidt senere og her lader hende sidde med noget af jeres mad i ...


Annonce

... hånden. Det giver hende fornemmelsen af at I spiser sammen, det er hyggeligt at spise og I spiser samme mad, hvilket er vigtigt:)

Det er ikke mængden af skemad, som I lige nu skal fokusere på, men mere rytmen omkring måltiderne og tidspunkterne. Det at følge en nogenlunde fast plan med faste spisetider og nogenlunde fast tilbud af mad, vil påvirke hendes indre ur og på den måde give hende en fornemmelse af sult og mæthed - så når I sætter hende i den høje stol, så begynder hun at fornemme, at det er spisetid og vil være klar til at spise.

Med hensyn til mundmotorik, så ja - der er nogle børn som har brug for mere tid og hvor det kommer af sig selv hen af vejen. Men der er også nogle børn, som kan have glæde af mundstimulerende øvelser, og I kan prøve at kontakte ergo- eller fysioterapeuten i jeres kommune og høre om muligheden for, at de laver en mundmotorisk vurdering af jeres datter og evt. giver jer lidt råd til, hvordan I kan stimulere hendes mundmotorik. I kan også søge privat ergoterapi her, men skal så naturligt betale for det. Men der findes ergoterapeuter, som har specialiseret sig i dette emne:)

Med hensyn til opkastninger, så vil nogle børn have tendens til at kaste op - måske har hun også kastet mælk op, da hun kun levede af mælk og lider af det, der kaldes Refluks. Hos de fleste børn forsvinder dette stille og roligt i takt med at barnet begynder på fastere føde, men ikke hos alle. Derfor kan det være en god idé, at I drøfter det med lægen. Jeres datter må ikke kaste så meget op, at hun ikke får næringen fra sin mad og derfor ikke tager på og trives, som hun skal.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Samtidig skal I naturligvis også give hende mad i en konsistens som I fornemmer hun kan kapere. Hvis I giver hende for grov mad og mad med for meget bid og det netop er dette, som gør at hun kaster op, så vil det være bedre at give hende grød og mos i en konsistens, som hun kan holde i sig og så må den grovere føde vente til hun er mere parat:)

Nogle gange kan det være udmærket at holde pause et par dage og så starte op igen. Men vælge I dette, så skal I være opmærksomme på at hun jo meget let kan få sit mælkebehov sat unødigt højt i vejret og det vil ikke give hende mere appetit - tværtimod. Derfor er jeg mere tilhænger af, at I forsøger at køre med en nogenlunde fast dagsplan og holder hendes mælkenindtag på mellem 650-750 ml mme i døgnet, giver vand af kop og på den måde forsøger at sikre plads i maven til mere skemad...

Af andre forslag kunne I måske forsøge med et frugtnet eller en food feeder fra Kidsme, som I kan komme frugt eller kogt grønt i, og som hun så kan sidde og sutte og gumle på, med sikkerhed for at hun ikke får mad galt i halsen… For at se om det måske kan stimulere hende, motivere til at spise.

Derudover er det en god idé at lade maden tage udgangspunkt i jeres mad og hun må gerne få mad som smager af noget… Men som sagt, lige nu er det vigtigste at hun spiser og derfor er det godt, hvis I kan variere mellem køb og hjemmelavet - gør det som er lettest for jer i hverdagen og som I fornemmer vil fungere bedst:)

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de altid fine og uddybende svar. De giver os ro på :)

Tak, fra en mor til 2


Annonce