Annonce

Annonce

Svar: Amning efter reglerne er lavet om


18. april 2015

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor til tre snoaber

Tak for dit brev - det lyder som om, at det går rigtig godt hos jer, dejligt! :)

Sundhedsstyrelsen har ikke ændret i anbefalingerne omkring amning. Det anbefales stadig, at du ammer fuldt indtil ca. 6 måneder og ammer delvist indtil 12 måneders alderen eller så længe mor og barn trives med det.

Det anbefales, at du bruger modermælk eller modermælkserstatning i grød og mos, og hvis du vælger at stoppe amning før din dreng er 1 år, så bør du tilbyde ham modermælkserstatning. Han bør ikke tilbydes sødmælk eller komælksprodukter før 12 måneders alderen. Dog kan han fra 9-12 måneder få mellem 50-100 ml komælk i døgnet, men det er ikke noget han skal have - det skal han derimod modermælk og modermælkserstatning.

Du skriver, at du ønsker at trappe ud af amning om et par uger. Hvis du vælger at trappe ud af amning nu, hvor din dreng ikke er ældre, så vil jeg anbefale, at du giver ham flaske med modermælkserstatning. Dette både for at sikre ham de næringsstoffer, der er i erstatningen, men også for at sikre at hans væskebehov bliver tilstrækkeligt dækket. Selvom du ikke synes, at han spiser særligt længe hos dig, så får han højst sandsynligt en del mælk, og det løber hurtigt til ham. Børn i din drengs alder vil ofte drikke 800-900 ml mælk og derudover spise skemad flere gange dagligt, samt drikke vand af kop.

Hvis jeg skal sætte antal amninger/flaske på alder, så vil det se således ud:

6 måneder: Ammes (eller får flaske) 6 gange i døgnet - tidlig morgen, før formiddagslur, før middagslur, eftermiddag, aften og sen aften.

7 måneder: Ammes (eller får flaske) 4 gange i døgnet - tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften.

8-9 måneder: Ammes (eller får flaske) 3 gange i døgnet - før middagslur, aften og sen aften.

10-12 måneder: Ammes (eller får flaske) 2 ...


Annonce

... gange i døgnet - før middagslur og aften eller aften og sen aften.

Ud over at du skal amme ham eller give ham flaske disse gange dagligt, så skal han tilbydes varieret kost, så hans næringstoffer og behov for jern sikres netop gennem kosten.

Jern gennem kosten sikrer du ved at give ham hjemmelavet grød lavet med forskellige typer af gryn og mel og modermælkserstatning – og variere med jernberigede færdiglavede grødprodukter. Du må meget gerne tilbydes frugt til grøden. Frugt indeholder C-vitamin, som fremmer optagelsen af jern.

Fra 6 måneders alderen skal du tilsætte forskellige typer kød og fisk i grøntsagsmosen og brug evt. jernholdig modermælkserstatning i mosen. I takt med at han kan spise mad med mere bid, øges mængden af kød og fisk i mosen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Fra ca. 8 måneder, vil de fleste børn kunne spise brødhapsere og her tilbydes pålæg af kød, fisk og grøntsager. I begyndelsen kan det være en fordel med smørbart pålæg. Lav gerne pålæg selv og brug også gerne rester fra aftensmaden, da det nedsætter mængden af salt.

Det lyder som om, at din dreng er rigtig godt igang med mad med bid og er rigtig god til at tygge - det er super dejligt. Prøv dog stadig at tilbyde ham grød og mos, for på den måde at øge hans indtag ekstra og vær opmærksom på, at du med fordel kan bruge f.eks. grøntsagsmos som smørbart pålæg på brødhapsere og på den måde få mere variation i ham og samtidig også sikre ham mere mad:)

Om ca. 14 dage udkommer en helt revideret udgave af "Helens bog om børn og mad", som følger Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger. I den kan du finde dagsplaner osv. som giver et indblik i, hvordan du bedst muligt skruer dagen sammen, så din dreng får både den mad og den mælk, han har behov for:)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)

- Og rigtig god ferie! Håber I får en dejlig tur:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce