Annonce

Annonce

Brev:

Afviser brystet


22. april 2015

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Afviser brystet

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Jeg har en dejlig søn på 7 måneder, der er kommet rigtig godt igang med grød og mos takket været dine råd i bogen "Børn og mad". Vi startede ud med smagsprøver, da han ved 5,5 måneders-alderen pludselig begyndte at vise stor interesse for de voksnes mad. Hurtigt blev smagsprøverne til reelle måltider, først ét om dagen, så to, så tre, og nu er vi oppe på fire måltider hver dag. Det går rigtig godt, og han spiser faktisk alt, hvad jeg tilbereder med stor fornøjelse.

Min bekymring går nu på: For knap tre uger siden (da han var 6,5 måned), begyndte han at afvise mit bryst i løbet af dagen. Han er blevet ammet uden større vanskeligheder siden fødslen, men pludselig begyndte han at græde, hver gang jeg lagde ham til. Først troede jeg, det var en kortvarig fase, men det har hængt ved. Han vrider sig og piber, og jeg har selvfølgelig ikke lyst til at forcere det. Om aftenen vil han gerne spise hos mig, før han skal sove, og også om natten/morgenen ammer jeg ham uden problemer. Jeg er naturligvis bekymret for, om han får nok mælk/væske, nu hvor jeg reelt kun ammer ham 3 gange dagligt.

Vores dagsrytme ser nogenlunde således ud:

Kl. 05.00 ammes han og sover videre.

Kl. 07.30 får han havregrød med frugtmostopping og vand af kop.

Kl. 9.00 puttes han til formiddagslur og sover i 30-60 min.

Kl. 11.00 får han grøntsagsmos med kød eller fisk, gnavegrønt og rugbrødsbjælke til hånden og vand af kop.

Kl. 12.30 puttes han til middagslur og sover typisk 1,5 time.

Kl. 14.30 plejede han at få en smule frugtmos, men nu er vi lige gået over til, at han får flerkorngrød med frugtmos, frisk frugt i hånden og vand af kop.

Kl. 16-16.30 puttes han ofte ...


Annonce

... til et kort powernap afhængig af hvor lang en middagslur, han tog. Ofte er han ved at falde om af træthed og bliver pjevset og ked af det, hvis han ikke får sin tredje lur. Han sover som regel 30 min.

Kl. 18.00 får han grøntsagsmos med kød eller fisk, gnavegrønt og rugbrødsbjælke til hånden og vand af kop.

Kl. 19.30 ammes han og puttes til natten. Her har jeg rigeligt med mælk.

Kl. 23.00 plejede han at blive ammet, men for to dage siden begyndte jeg at give ham en flaske, fordi jeg ikke syntes, jeg havde særlig meget mælk, og jeg var bange for, han ikke blev mæt af min mælk. Han spiser 240 ml modersmælkserstatning.

I løbet natten (dvs. efter kl. 23) vågner han mellem 4-8 gange i øjeblikket og skal trøstes, måske have sin sut og puttes igen.

Kl. 05 ammes han og sover videre... og sådan fortsætter dagen.

Jeg er naturligvis bekymret for, at den meget urolige søvn skyldes sult eller tørst. Derfor er jeg begyndt at give ham en flaske kl. 23. Det skal dog siges, at vores dreng aldrig har sovet meget lange stræk (max 3-4 timer, og i øjeblikket kun 1-2 timer).

Jeg skal måske lige nævne, at han begyndte at kravle, da han var godt 6 måneder, og hans motoriske udvikling spiller også ind i forhold til nattesøvnen, ved jeg. Dog håber jeg snart, han begynder at sove lidt bedre, så vi alle kan få en god nattesøvn.

Kan det tænkes, jeg skal prøve at give ham en flaske med modersmælkerstatning i løbet af dagen? Jeg prøvede i foregårs, og her drak han sølle 50 ml og blev så ved med at dreje hovedet væk og klynke - præcis som når jeg forsøger at amme ham i dagstimerne.

Du skal vide, at vores søn generelt er en utrolig glad og smilende, lille dreng. Han har fra fødslen haft en særdeles god appetit og vejer godt 9 kg nu, vil jeg tro. Jeg håber, du kan fortælle mig, om han mon får nok at spise og drikke, Helen. Og hvis ikke, hvad kan jeg så gøre?

Med venlig hilsen

Cecilie

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce