Annonce

Annonce

Svar: Afviser brystet


22. april 2015

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Cecilie

Tak for dit brev og tusind tak for dine søde ord til mig - både om mine svar og også om mine bøger - tak!:)

Jeres dagsrytme ser rigtig fin ud og selvom din dreng er en fysisk stor dreng på 9 kg og derfor har et stort væskebehov, så lyder det som om, at han umiddelbart bliver fint dækket ind.

Som jeg læser dit brev, så spiser han godt ved brystet de to gange du ammer ham og får sandsynligvis en del mælk her. Derudover er du nu begyndt med en flaske sen aften, hvor han ofte drikker 240 ml. Det lyder derfor som om, at han får godt med mælk og det lyder også som om, at du generelt har fint med mælk og den flyder let til ham - og det er super godt. Rent ernæringsmæssigt er det fint med 3 mælkemåltider dagligt, det du skal vurdere er, om hans væskebehov dækkes tilstrækkeligt… Her tæller mængden af vand med, og han får naturligt vand af kop og det går jeg ud fra, at han er rimeligt god til at drikke? Du skal naturligvis holde øje med hans bleer. Han skal tisse godt og urinen må ikke være koncentreret!

Jeg kan godt forstår, at du har forsøge med en flaske før middagsluren og du må gerne fortsat forsøge. Prøv med både kold og lun mme, måske kan han bedre lide at drikke det koldt, og det må han gerne få. Du kan også prøve at tilbyde ham mme af en kop, hvis han hellere vil drikke det på denne måde. Vær dog opmærksom på, at jo mere flaske du tilbyder (også den sen aften), jo mere vil din mælkemængde blive nedsat…

Du skal naturligvis sikre dig, at han ikke afviser mælken før sin middagslur, fordi han spiser alt for stor en mængde skemad til frokost. Det er bedre at du giver ham 1 dl. grøntsagsmos og lidt mad i hånden og han så vil ammes, end at du giver ham 2 dl. grøntsagsmos og han derfor afviser brystet (eller flasken/koppen).

Du må også gerne give ham vand af kop om formiddagen før han puttes til sin formiddagslur, evt. sammen med lidt frisk frugt og frugtmos som mellemmåltid, så han får lidt ekstra væske der.

De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives med 4 amninger og i 8-9 måneders alderen trappes ned til 3 amninger. Din dreng er lidt forud for sin tid - på mange måder - og det kan være helt okay. Så længe han vokser, virker glad, har overskud til at møde verden, spiser og drikker, tisser godt, har gang i maven osv. så er det super. Så må du et eller andet sted tro på, at han får det, han har behov for.

At han er "lidt forud for sin tid" handler også om, at han jo kravlede allerede, da han var 6 måneder gammel, og når børn udvikler sig rigtig hurtigt motorisk - hvilket er super dejligt! Så ...


Annonce

... oplever man dog ofte lidt ekstra udfordringer især omkring søvnen. Jeg tror derfor ikke at hans mange opvågninger om natten skyldes manglende væske eller mad, men i stedet, at han motorisk er rigtig godt igang.

Når børn udvikler sig meget hurtigt motorisk, så oplever man ofte at de vågner ofte om natten. Det skyldes både at de har en stor fysisk rastløshed i kroppen og har svært ved at finde fysisk ro, men det skyldes også, at de jo oplever rigtig meget i løbet af dagen, får rigtig mange stimuli, oplever rummet de er i større osv. Og alt hvad de oplever om dagen skal bearbejdes i søvne - og mentalt er han måske ikke helt så langt fremme, som han er motorisk og derfor får I de ekstra udfordringer. Altså han oplever så meget, at han næsten ikke kan kapere det og derfor vågner han og søger dig igen og igen hele natten.

Det er rigtig vigtigt, at du her forsøger at hjælpe ham til fysisk ro med stillingskift, beroligende hænder, nærhed osv. om natten, så han hele tiden mærker, at du er der. Det kan være en fordel, at hans seng er koblet til din seng, så han kan ligge i sin egen seng, og du kan ligge ved siden af og berolige ham - og selv få sovet lidt:) Men du skal naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at fjerne tremmerne fra den ene side, netop fordi han jo kravler og kan kravle ud af sengen i søvne.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Det er ekstra vigtigt, at du passer på ikke at få skabt en vane, hvor du begynder at tage ham op, gå rundt med ham og vugger ham i dine arme hele natten igennem, ligesom du ikke skal lade ham øge amningerne om natten. Han skal have trygheden og nærheden, men ikke få nye vaner, som ikke vil hjælpe jer på sigt… Det er naturligvis en balance, for han skal jo også have lov til at få sin mælk/væske, hvis han søger den - men det er bedre at han får den inden middagsluren og lærer at sove et lidt længere søvnstræk om natten…

Har han en god tung tisseble om morgenen, så har han ikke umiddelbart brug for mere mælk om natten og du må gerne holde fast i de 2 amninger og flasken - og så prøve at få lidt mme eller ekstra vand i ham om dagen, som det nu kan lykkes og som han virker til at have behov for… I takt med at vejret bliver varmere og han kravler mere og mere rundt, bruger sig selv mere og mere aktivt, vil han naturligt også kunne have brug for ekstra vand i løbet af dagen. En tudkop med lidt frisk vand, som altid er tilgængeligt kan derfor være en god idé:)

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver dig lidt ro:)

Fortsat held og lykke - glæder mig til at følge jer lidt videre:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce