Svar: Søvn! - 9 mdr.
Kære K og F
Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng og alle jeres tanker:)
Det lyder for mig som om, at jeres dreng har et søvnassociationsproblem, som ikke handler om at han er afhængig af brystet, men som derimod handler om, at han er afhængig af jeres favn for at sove. Han har sandsynligvis haft en afhængighed af brystet, men det har I fået ændret, hvilket er rigtig fint - jeres favn har han dog stadig brug for.
Det er rigtig godt, at I forsøger med en putteklud, der dufter af mor. Det kan gøre skiftet fra favn og ned i seng lettere, når han på den måde har lidt stof, der dufter af mor med sig… Det er vigtigt og godt, at I bruger den, men samtidig skal I vide, at han er for lille til at kunne bruge den bevist. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de begynder at bruge den selv, nulrer næse osv. og før den på den måde kan være en egentlig substitut for mor og far.
Jeg er med på forsøget med at putte ham i seng i eget værelse og lære ham at sove der. Det har virket i forhold til hans behov for brystet, men han savner favnen og han sover ikke godt - hvilket I heller ikke gør. Det har været et fint forsøg, men det har sandsynligvis været for stort et skift for ham, og jeg er derfor lidt tilhænger af, at I igen flytter ham tilbage til soveværelset med hans seng koblet til jeres seng.
Dette fordi det giver jer mulighed for at øge den fysiske afstand mellem jer, så han stille og roligt lære at kunne komme videre i søvnen, uden at I behøver løfte ham op og holde ham i jeres arme. Når hans seng er koblet til jeres seng, så kan han lære at ligge ned og sove og blive liggende - samtidig med at I kan berolige med jeres hænder, nærhed osv. I er lige ved siden af ham, han kan mærke jer osv. men han ligger stadig i sin egen seng og I kan være i jeres seng - og alle sover bedre. Så I kommer væk fra den vane, som I lyder til at være havnet i lige nu, hvor I skal op flere gange om natten, ind til ham, løfte ham op, putte ham osv igen og igen og igen.
Derfor skal I ...
... også være der, når han skal puttes til natten. Amme ham, putte ham døsig i seng, blive liggende hos ham, holde hænderne på ham osv. så han lærer at falde i søvn liggende i sin seng og uden at være i favn. Og når han så vågner i løbet af natten, berolige på samme måde, som da han faldt i søvn. Når han kan sove på denne måde, kan I sætte tremmerne på sengen igen og forsøge med eget værelse.
Og I skal også øve det om dagen. Det er vigtigt, at han om dagen heller ikke falder i søvn i din favn, men kan falde i søvn ved side af dig. Enten fordi du lægger dig med ham i dobbeltsengen eller putter ham i egen seng med dig liggende ved siden af, eller fordi du putter ham i barnevognen.
Jeg plejer at sammenligne det med, at du falder i søvn ved siden af din mand/kæreste, og han om natten er forsvundet. Her vil du heller ikke kunne sove, men vil vågne mere og mere op, kalde på ham, begynde at lede efter ham. Han skal jo være der, for at du kan sove trygt. Og sådan er det også for jeres dreng, når han falder i søvn i jeres favn, så vågner han op, registrerer at favnen mangler, at I er væk. Mærker samtidig at han ligger et andet sted, end han faldt i søvn, og det gør ham utryg, og derfor har han svært ved at sove videre. Ligeså snart du tager ham op, så er alt dog, som da han faldt i søvn, og så er alt trygt og godt. Som du selv skriver: "Så snart jeg tager ham op, lægger han sig til at sove med hovedet på min skulder".
Den fysiske afstand mellem jer skal derfor øges med små skridt og i første omgang ved, at I øver at han falder i søvn liggende ved siden af jer. Derefter kan I evt. sætte jer op ved siden af ham og til sidst vil han måske kunne klare, at I går kortvarigt fra ham. Samtidig med dette skal ritualet være det samme, så han puttes med klud, kærtegn, beroligende ord, sang osv. Alt er trygt og dejligt, genkendeligt - eneste ændring er, at I på sigt er lidt mere på afstand, og han lærer dermed at sove uden at han behøver være i favn:)
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

