Brev:
Vuggestueskift?

Kære Helen.
Siden vores søn begyndte i sin nuværende vuggestue (og også inden da, men opskrivningen bliver jo slettet) har vi været skrevet op til en anden vuggestue, der passer godt til vores ønsker og værdier og familieliv i det hele taget. Der er en utrolig god stemning, stort overskud til børnene - og så ligger den tættere på både vores hjem og begge vores arbejdspladser - hvilket betyder, at han kan "nøjes" med at være i vuggestue ca. 6 ½ time dagligt i stedet for 7.
Vi er nu nr.3 på ventelisten og min mand og jeg er uenige om, om han bør skifte eller blive, hvor han er.
Vores søn trives rigtig godt, hvor han er. Pædagogerne er søde og virker oprigtigt glade for ham. Der er god plads og en dejlig legeplads. Desværre har der de sidste måneder, efter den tidligere leder er stoppet, også været en dårligere stemning og personalet ser ofte meget stressede ud. Personalet er ofte syge - ind imellem 50 % af de faste, og selvom vores søn tager det pænt, er det ikke rart for hverken ham eller de andre børn, at blive modtaget af en person, de ikke kender eller i en total underbemandet ...
... institution. Desuden er rigtig mange af de andre børn, der gik der også flyttet til andre institutioner de sidste to måneder. Hvorfor ved jeg ikke, men de var ikke børnehaveklar.
Institutionen er ikke integreret, så når han skal i børnehave skal han under alle omstændigheder skifte til den, vi er skrevet op til.
Min mands mening er, at dette går ud over vores barn, og han bare skal videre, så snart der bliver plads.
Jeg er mere i tvivl, da alt jo tidligere fugerede rigtig godt, og han virkelig er glad for stedet....- og er det overhovedet godt for et barn på 17 måneder at skulle flyttes?
Synes på en eller anden måde også, at det er lidt "asocialt" bare at flytte mit eget barn og så er problemet løst for os.
Bør man fortælle, hvorfor man skifter - eller tillade sig at tale med personalet inden?
Jeg er godt klar over, at du ikke kan tage beslutningen for os - men er det generelt ok eller traumatisk for et barn at flytte institution? Kan vi hjælpe ham, så det bliver lettere?
Det skal siges, at han er en psykisk meget stabil og glad dreng, der havde meget nemt ved at blive kørt ind.
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.