Annonce

Annonce

Svar: Mad/vægt


25. april 2015

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Tak for dit brev :)

Du skal ikke være ked af, at din dreng er godt i stand - det må babyer gerne være:) Mon ikke det ændrer sig i takt med at han nu bliver ældre og begynder at krybe, kravle og bruge sig selv mere og mere motorisk...

Jeg kan godt høre, at han er en fysisk stor dreng, men det kan være okay. Måske har han været stor fra fødslen og følger blot sin egen kurve. Du kan prøve at skrive hans længde- og vægt ind fra fødslen og til nu i Livets bog på medlemssiderne. Så kan du se, hvordan han ligger på kurven, og om han følger sin egen kurve.

Umiddelbart tænker jeg, at hans vægt og længde lyder til at passe rigtig fint sammen - samtidig med at han er godt i stand, så er han også en lang dreng og det er netop vigtigt at hans længde/højde passer til hans vægt:)

Jeg tænker også at i takt med at han nu begynder med mere skemad, så vil hans behov for mælk naturligt blive nedsat og antallet af hans flasker skal stille og roligt skrues ned. Du skriver, at du kun giver ham sund mad - det er super. Og så skriver du også at han får mælk to gange i løbet af dagen og mælk til natten og om natten. Er det flasker? Får han 4 flasker i døgnet? De fleste børn vil i 6 måneders alderen har brug for 5-6 flasker og i 7 måneders alderen skrues ned til 4 flasker dagligt. Først når han er 8-9 måneder vil det ofte være passende med 3 flasker… Det er dog helt okay at du allerede nu giver ham 4 flasker, hvis han trives med det, men det er vigtigt, at du ikke nægter ham mælk, fordi du er bange for, at han bliver for tyk…

En plan for dagen med 4 flasker og plads til masser af skemad kan se således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk frugt, frugtmos og måske lidt brødhapsere som nu, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden ...


Annonce

... flaske

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende. vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Frisk frugt, lidt flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop.

Aften 18: Kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, sovs. Der skal være moset mad og lidt mad i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sen aften 23-24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig, hvor der gives en lille flaske igen…

Som du kan se altså 4 flasker i døgnet - mellem 150-200 ml. af gangen. Mindst tidlig morgen hvor han måske kan nøjes med 150 ml og ellers gerne ca. 200 ml, så hans samlede indtag ligger på ca 750 ml mælk, måske har han brug for lidt mere end det... Derudover skal han have vand af kop, så hans væskebehov også dækkes af vand.

Hans samlede væskebehov i døgnet er ca. 110 ml pr kg eller 1/9 af hans vægt. Det betyder, at når han vejer 10.5 kg, så skal han have godt 1150 ml væske (mme og vand) i døgnet. Da han stadig kun er en lille dreng, vil han naturligt have svært ved at drikke store mængder af en kop og det er derfor jeg skriver, at han måske vil have brug for lidt mere mælk i sin flaske - og eller måske snarere har brug for en flaske mere end du tilbyder lige nu. Men hvis han er god til at drikke vand, er det også rigtig fint at gøre det sådan:)

Og så skal du naturligvis altid holde øje med hans bleer. Det er vigtigt at hans mave fungerer og at han tisser godt. Urinen skal være klar. Hvis urinen er gul, så mangler han væske.

Og prøv så at lukke ørerne lidt for det, du oplever som kritik af dit barn. Hvis nogen siger noget ala "hvor er han tyk?!" og du bliver ked af det, så prøv at svare "ja, er han ikke dejlig?!" og hold hovedet højt:)

Knus herfra og fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce