Annonce

Annonce

Svar: Ændredring i sovevaner - vågner ked af det


28. april 2015

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære C.

Tak for dit brev :)

Det er rigtig dejligt, at jeres datter har kunne sove igennem så længe og har haft en rytme, hvor hun har kunne nøjes med kun en flaske om natten… Det er dog ikke sikkert, at dette vil fortsætte, for netop i takt med at mængden af skemad og antallet af måltider om dagen skrues op, så vil flasken på ydertidspunkterne være vigtig. De fleste børn har faktisk brug for en flaske sen aften, fordi den sikrer en stor del af deres væskebehov, samtidig med at de får flere måltider om dagen.

Jeres datter behøver ikke få flaske kl 02. Det er et svært tidspunkt og naturligt hårdt for jer at blive vækket der, hvor I sover allerbedst. Men hun kan have stor glæde af at få e flaske f.eks. kl 23. Så hvis I kan holde jer vågne og give hende en flaske sen aften før I selv går i seng, kan det have god effekt. Netop denne flaske bibeholdes ofte. Hos børn i f.eks. 10 måneders alderen, som spiser familiemad i løbet af dagen drikker vand af kop osv. men som naturligt stadig har brug for 2 flasker i døgnet, vil det ofte være sådan, at barnet får flaske aften og sen aften altså feks. kl 19.30 og 23… Når flaskerne ligger her sikres mælkeindtaget/væskebehovet samtidig med at der er plads i maven til rigtig mad om dagen.

En dagsplan kan nu se således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Ristede rugbrødsbjælker i hånden, grøntsagsmos og der begyndes nu med kød eller fisk i mosen. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur måske ca kl 13 - det afhænger af hvor lang formiddagsluren er

Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.

Flaske og sover måske en powernap, eller måske springes den nogle dage over…

Aften 18: Ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, grøntsagsmos ...


Annonce

... med kød eller fisk, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca 19.30 - tidspunktet afhænger igen af, hvorvidt hun har sovet to eller tre lure i løbet af dagen.

Sen aften 23: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig

Flasken sen aften kan I tilbyde hende uden, at du behøver at vække hende. Ofte vil hun kunne spise den mere eller mindre i søvne og derefter sove videre.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Derudover spiller det naturligvis også ind, at hun lige nu gennemgår en stor udvikling både motorisk og mentalt. Hun pludrer, øver sin stemme, kryber, triller, drejer om sin egen akse, oplever verden rigtig meget, oplever rummet hun er i på en anden måde, hun er langt mere bevidst nu osv.

Alt hvad hun oplever om dagen skal bearbejdes, når hun sover. Derfor vil hun lige nu godt kunne drømme ekstra meget og derfor både småklynke, græde, og nogle gange også grine i søvne. Og på samme måde kan hun også ligge meget uroligt. Hun får sig lagt i stillinger, som hun ikke mestrer at komme væk fra. Får sig f.eks. skubbet op i hjørnet af sengen eller triller om på siden eller maven og kan ikke komme tilbage igen. Eller hun får sparket dynen af sig… Og hun har derfor brug for din hjælp til at komme videre i søvnen igen. Hun har brug for at du lige hjælper hende med at blive lagt rigtigt, få dynen på igen osv. Brug for lige at mærke at du er der, passer på hende osv. for at hun kan sove videre. Det er som du skriver en periode, hvor hun har brug for at mærke, at du er nær:)

Det betyder ikke, at du skal tage hende op hver gang hun er urolig, ligesom hun ikke skal have flaske eller sut i munden hver gang hun vågner. Det vil være rigtig godt, at du forsøger at hjælpe hende videre i sengen, der hvor du ønsker hun skal sove og beroliger med kærtegn, stillingsskift osv. Du skal prøve at hjælpe hende videre med så lidt aktivitet fra din side, som hun kan nøjes med:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce