Annonce

Annonce

Svar: Putning tager lang tid, sover sent


28. april 2015

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære H

Tak for dit brev :)

Hvis din datter tydeligt ikke er parat til at sove før klokken er 21, så skal du ikke putte hende før kl. er 21. Ingen kan sove på kommando, det kan hverken børn eller vokse og hvis du putter hende kl 20 og hun tydeligvis ikke er parat til at sove der, så bliver det kun frustrerende for dig og hende.

Det handler om at der kører et søvntog - et tog der kommer kørende med alle vores søvnhormoner, toget, der gør os klar til at sove. Og vi skal springe på toget, når det holder ved perron. Hvis vi kommer for tidligt til toget, så kan vi naturligt ikke sove, men står og venter og venter og venter på næste tog, hvilket er frustrerende. Hvis vi kommer for sent til toget, så sker det samme, så står vi igen og igen og venter frustreret på næste tog - derfor skal vi forsøge at ramme toget, når det er der og hos jer er toget der lige nu kl 21…

Samtidig er det også sådan at jeres lille pige jo er meget bevidst om, hvad der foregår, når hun skal puttes. Og det vil spille ind, når du putter hende kl 20 og hun først sover efter en time. Hun vil nemlig begynde at forbinde dette med sit ritual. Hun vil tro, at det er sådan det skal foregå - altså at I har et ritual, hvor hun puttes, du går til og fra, hun rejser sig, kalder, smider sutten osv. Det er sådan hun lærer, at putning foregår. Hvis du gerne vil lære hende et ritual, hvor hun skal kunne falde i søvn inden for ca. 15 minutter, så er du nødt til at putte hende så sent, at hun kan sove inden for et kvarter og samtidig så indføre det ritual, som du synes er passende for hende - at du f.eks. læser godnathistorie og synger en sang...

Jo kortere hendes nattesøvn er, jo større sandsynlighed er der for, at hun vil forlænge sin dagssøvn. Det er helt naturligt og faktisk rigtig godt, fordi dagssøvnen "reparerer" på den manglende nattesøvn - det modsatte er ikke ...


Annonce

... tilfældet - og det er derfor at vuggestuen går meget op i at lade børn sove om dagen. Jeres datter har dog et noget mindre søvnbehov end de fleste og det har hun altid haft og derfor giver det naturligt ekstra store udfordringer, når hun pludselig sover 2 timers middagslur, fordi hendes nattesøvn så bliver endnu kortere og hun begynder nu også at have opvågninger midt om natten.

Det man normalt vil anbefale er, at du putter hende så sent om aftenen, som hun er parat til og kan sove til og at du så dag for dag (nogle gange med lidt flere dage imellem) flytter hendes puttetidspunkt frem. Altså i stedet for at putte hende kl 21, så putter du hende 20.45, så 20.30, 20.15, 20.00. Og samtidig med at hendes nattesøvn på den måde forlænges vil hendes dagssøvn naturligt ofte blive afkortet af sig selv - i løbet af måske 4-5 uger. Det er dog ikke altid og her kan man godt gå ind og vække barnet, for at hjælpe barnet ind i rytme. Vælger man dette, så er det vigtigt at man igen gør det med små skridt. Det er sjældent en god idé at skære en time af dagssøvnen væk fra den ene dag til den anden, men man kan godt afkorte med et kvarter af gangen - samtidig med at man jo forlænger nattesøvnen. Det er aldrig et spørgsmål om at fjerne søvn fra barnet, men derimod et spørgsmål om at søvnen ligger på tidspunkter, der er mest hensigtsmæssige for barnet (og de voksne:))


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Om natten må du signalerer at det er sovetid. Ikke tænde lys, ikke snakke, ikke invitere til leg og hopla, men forsøge at signalere at hun skal sove. Hvis hun ikke er ked af det, kan hun ligge i sin seng, tumle rundt og falde i søvn igen selv - hvis hun er ked af det og søger trygheden må hun ind til dig og du må så vise hende at du sover og at det er det I skal nu.. selvom jeg godt ved, at det er lettere sagt end gjort:)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce