Annonce

Annonce

Brev:

Metoden til målet: spise/sove rutine


29. april 2015

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Metoden til målet: spise/sove rutine

Hej Helen.

Vi er en lille familie på tre, hvor det yngste medlem er vores elskede 8,5 måneder gamle søn. Vi er udlands danskere i et land der ikke har det samme sundheds system og de samme tilbud om at få besøg af en sundhedsplejerske som i Danmark. Så hvor er det dog fantastisk at søge på nettet og falde over din hjemmeside hvorfra du yder en så professionel ekspertise.
Jeg har læst flere af dine indlæg men synes det er på tide at få nogle konkrete løsninger til vores små og store kampe herhjemme.

Min søn har både en elendig soverutine og er ej heller særlig glad for at spise andet end min mælk. Jeg har set at du flere gange har lavet gode spise/sove skemaer som jeg gerne vil følge, men jeg kunne godt bruge råd til hvordan vi retter os ind.

Jeg begår dagligt den fejl ikke at ændre sove og vågne tiderne. Han står simpelthen for sent op og går for sent i seng. Desuden varierer tiderne fordi han selv har fået lov at bestemme for længe. Og jeg er blevet så træt, udmattet og frustreret at det kræver en hel del ikke-eksisterende energi at få den rutine ændret. Men det skal den!

Men ingen søvn uden mad. Jeg giver ham varieret grød 3-4 gange om dagen. Men her spiser han det der svarer til en spiseske ved hvert måltid. Resten af grøden er enten væltet ud ad munden eller ligger uinteressant tilbage på tallerken. Han er meget mere interesseret i at sætte gummerne i skaftet på skeen. Derfor har jeg, inspireret af nogle af dine andre indlæg, givet ham en agurk, en anden ske eller et æble han selv kunne holde, og så følge efter med grøden. Men uden det hjalp på madindtaget. Derudover tilbyder jeg ham håndmader af frugt, grønt og brød flere gange om dagen. Vand synes han er sjovt at få i munden men knap så interesseret er han i at sluge det.

Han er en meget aktiv dreng som bruger masser af energi på at kravle rundt og være fræk. Men det bekymrer mig at den eneste energikilde stort set er modersmælk.

Jeg har det rigtig godt med at amme og jeg tror også at min søn har det, ja nok alt for godt med det. Det lader i hvertfald til at han venter med måltidet til sengetid hvor jeg plejer at amme ham i søvn. Men det kan jeg se nu ikke er særlig hensigtsmæssigt idet madindtaget i løbet af dagen formindskes som konsekvens deraf.

Jeg har selvfølgelig også forsøgt at ændre hans godnat rutine, således han ikke ammes i søvn. Efter at have sørget for at han er mæt har jeg prøvet rigtig meget. Både med sang og med kærtegn, med at holde ham fast i en position, at lade ham lege i sengen til han er klar til at putte, at ligge ham på benene med hovedet på en pude ovenpå mine fødder og vippe frem og tilbage, at spille afslappende lyde for ham, at ligge ved siden af ham, han gider ikke sut og kan ikke finde ud af at bruge en sutteflaske. Intet hjælper. Og jeg kan blive ved i 1,5 time de dage og aftner jeg har holdt ud så længe. Til sidst opgiver jeg og han er blevet sulten igen. En gang i mellem har jeg succes med at få han til at falde i søvn ved at vippe ham på mine ben som beskrevet; hvis altså man kan kalde det en succes. Det jo ikke sådan han burde falde i søvn. Men i det mindste er det uden bryst.

Et andet sted på nettet stod beskrevet en teknik hvor man vil kunne vænne barnet til at falde i søvn af sig selv. Man starter med at lægge barnet i seng og fornemmer hvornår man kan gå ud af værelset. Hvis barnet klynker lader man det være men hvis det græder 'jeg vil have moooaar', tages det op og trøstes til det ikke længere græder og ligger det igen. Men der stod ikke hvad man skulle gøre hvis det, som min søn, bliver ved at rejse sig op i sengen og lege selvom det efterhånden går hen og bliver overtræt.

Jeg ...


Annonce

... har, igen med din inspiration, fjernet den ene side af træmmesengen så den står klods op ad vores seng. Håber der hjælper ham til at blive tryg i sin egen seng. Men lige nu ingen succes i forhold til at falde i søvn uden bryst. Han diger desuden flere gange om natten, men jeg er så træt og registrerer ikke hvor ofte det sker.

Han er begyndt at gabe rigtig meget. Selv lige når han står op efter både kortere og længere lurer kan han finde på at gabe. Jeg begynder at mistænke at det enten ikke har noget med trætheden at gøre eller at hans rutiner er så dårlige at han selv ikke ved om han er frisk eller træt eller om energien simpelthen mangler som følge af den manglende madgejst.

Indtil videre virker min søn til at være normal højde og vægt, tangerende til at være tynd efter egen mening. (8 måneder: 74 cm og 9000 g). Han har meget energi og gå-på-mod. Er nysgerrig og jeg synes han er hurtig opfattende. Men de seneste par uger er han også begyndt at beklage sig lidt oftere og er næsten ikke i tvivl om at det skyldes manglende mæthed og søvn rutinen.

Faren har et travlt varierende skema hvorfor jeg står ret alene med min søn og ikke kan bruge ham til at indøve rutiner.

Mine mål er jeg ret afklaret med. Jeg vil gerne passe ind under de skemaer du plejer at skrive til forældre med børn på omkring min søns alder. Jeg efterspørger her mere konkret metoden til at nå det mål. Og en metode til stille og roligt at ændrer denne i takt med hans alder og behov. For inden jeg for indarbejdet denne rutine kommer sove/spise skemaet måske til at se anderledes ud?!

Altså:
• Hvordan vænner jeg ham af med at falde i søvn til bryst?

• Hvordan får jeg ham til at spise mere i løbet af dagen og dermed bryde den onde cirkel, hvor han venter på brystet? Jeg har ingen chancer hvis jeg prøver at give ham mad når vi når til det stadie hvor han plejer at die.

• Om en måned skal jeg til Danmark igen henover sommeren. Hvordan får jeg min søn til at beholde en rutine på trods af 2,5 times tidsforskel?

• Blandt amerikanske og britiske veninder siges det at barnet kan klare på modermælk til det er et år og at jeg ikke skal bekymre mig. At han får nok energi og næring derigennem, men at tiden fra de er 6-12 måneder blot skal øve dem i at spise så de kan få den næring de efter 1-års alderen får behov for. Er det en korrekt antagelse?

Skemaet jeg ønsker at følge:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur og skal IKKE ammes først

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, Vand af kop.

Amme ELLER tilbydes flaske og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet kan dog variere efter hvor lang formiddagsluren er

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Evt. lidt frugtgrød med modermælkserstatning på, vand af kop.

Aften 18: Familiemad - almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være moset mad og mad i stykker. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød - f.eks. havregrød, flerkornsgrød, mysligrød. Vand af kop. Får børstet tænder.

Ammes ELLER flaske og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Amme ELLER Flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen hvor dagen så starter med grød.

• Badet indgår som en del af den daglige putte rutine til natten i dette skema. Men er det ikke for meget at give barnet et bad hver dag? Her er vandet fyldt med klor og kalk og jeg forsøger at spare på badene for at skåne huden.

Med venlig hilsen
Cecilie

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...

Læs mere i Babylex

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce