Brev:
Vil ikke sove uden os

Kære Helen
Jeg har en søn på 16 måneder. Dejlig, glad dreng, men det med søvnen har altid været en udfordring! Han har aldrig sovet rigtig meget, har ofte hyppige opvågninger om natten.
Han sover lige nu først kl. 20 og vågner omkring kl. 6.
Han bliver puttet i sin egen seng, men første gang han vågner (tidspunktet kan svinge, men som regel mellem kl. 21-23) kan vi ikke få ham til at falde til ro overhovedet med mindre, at han kommer med ind til os. Der falder han til gengæld også i søvn nærmest før, at han er lagt. Han har opvågninger om natten pga. motorisk uro. Han vender og drejer, sparker, sætte sig op, rejser sig op, får vendt sig nærmest i luften. Vi skal bare lægge ham ned igen, sige shh og så sover han videre.
Så sover han ca. ved en 12.00 tiden igen, hvor han sover alt imellem 1-2,5 timer.
Nå. Problematikken nu er, at før sommertid faldt han i søvn i sin seng i løbet af 10 minutter. Vi sad på en stol ved siden af og med ryggen til, men han faldt i søvn selv.
Nu er det blevet så lyst, så han ikke kan finde ...
... ro. Det kan tage op til en time. Det er drøjt, så vi tænkte, at nu skulle det være tiden, hvor vi lærte ham, at vi ikke behøves være i rummet! Og sikke en omgang!!!
Den første dag skreg han som en sindssyg, da vi forlod rummet. Og nu er det blevet meget værre! Han skriger uafbrudt i en time, hvor vi ender med at skulle hjælpe ham i søvn ved berøring eller andet.
Jeg bryder mig ikke om, at han skriger, og jeg så ikke trøster ham. Så vi går ind i rummet igen, trøster ham, men bare vi bevæger på os begynder han at skrige. Det virker som om, at det eskalerer fuldstændigt.
Vi har gjort dette i en uges tid nu, og vi har et barn, der har fået nedsat appetit, er meget ked af det om eftermiddagen og meget tryghedssøgende. Han har aldrig været den der gad putte, men nu er han nærmest en lille abe, der klatrer op på os.
Lidt ekstra info: Han har ingenting, som han finder trøst ved. Ingen sut, bamse, sutteklud eller andet. Vi lægger hans sutteklud med i barnevogn, seng osv.
Håber virkelig, at du kan hjælpe.
Venlig hilsen
MN
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder