Brev:
Søvn og amning - 12 måneder
Kære Helen,
Jeg har længe gerne ville skrive; men selv dette kræver jo tid og overskud. Og sjældent har jeg haft begge dele…
Sagen er denne: Vi har fået en dejlig dreng for lidt over et år siden, og jeg har siden da kæmpet med/om søvnen. Han har en søster på knap 15, og en storebror på 6. De elsker ham højt begge to, og han er derfor i hænder morgen og aften... Men jo kun med mor om dagen;-)
Han har egentlig fulgt de normale/ forventelige mønstre for søvn og amning, indtil 8-9 mdrs alderen. Jeg ammede ham fuldt og udelukkende til 5 mdr og begyndte derefter helt langsomt at introducere mad. Jeg forsøgte også at supplere med flaske, først ganske lidt (40 ml), da han som helt lille havde tendens til at gylpe, hvis han fik for meget mad/væske i sig. (Senere (60-80 ml) alt sammen i projekt: "sørge for at han i alle fald ikke var sulten...")
Men, men: så begyndte han at kravle i 7 mdrs alderen.Og derfra var mine aftener én lang putteseance: dvs. Jeg udnyttede, at bruge dét, der virkede: amme, amme og amme.
Ud over at jeg gerne ville have tid til mig selv, har og havde jeg mine gode grunde: for med en teenager i kuldet, er der endnu et barn der venter, hver aften jeg putter... Far putter mellemste barn ( og falder i søvn!)
Jeg kom aldrig igang med egentlige putteritualer i 7-9 mdrs alderen. Dog indførte jeg bamse i 10 mdrs.alderen og forsøgte også at indføre bad i samme alder. Det svære er, at nå alt. Hente børn, lave mad, vaske op, lektier og goddag til to store børn og mand, og baby i seng kl.19-20... (Han begyndte iøvrigt at gå i 11 mdrs alderen…)
Til gengæld hjalp det en overgang at give ham sutteflaske ca.60-80ml. Men bryst bagefter for at sove. En kort overgang fik jeg mine aftener igen, da vi ved 9 mdrs alderen fjernede den korte lur om aften. Så ud over jeg har ammet min.2 x hver nat efter midnat i et år, har jeg brugt alle mine aftener de sidste 3-4 måneder på soveværelset ... Med at amme. (Selv i skrivende stund ammer jeg!)
Hver gang han vågner, ammer jeg. En kort overgang prøvede jeg at ae og tysse på ham, når han vågnede. Enkelte gange hjalp det. Men sjældent holdt det..hvis jeg ammer, er det fredeligt, et aspekt der ikke er uvæsentligt, fordi vi bor 5 i lejlighed!
Efter kl. 21.30-22.30 vil der gå 2-3 timer inden han vågner igen.
Jeg har givetvis lavet en god og solid søvnassociation der hedder: sove = amning. Men hvordan hvordan skal jeg ændre det? Når jeg enkelte aftener har prøvet, fx at give ham flaske i egen seng, rejser han sig op bagefter. Hvis jeg bliver i rummet leger han og smider ting/sut/bamse ud af sengen. Hvis jeg går ud? Græder han.
For 1 uge siden fik han en forkølelsesvirus, meget høj feber i 3-4 dage, og meget snottet. Så kunne han slet ikke sutte sutteflaske, og selv brystet var en kamp. Men da han ikke havde meget appetit og heller ikke nemt fandt hvile, var jeg jo glad for at kunne amme ham. Han har været ekstra morsyg siden, og nu Nu er jeg havnet i den situation jeg ikke ville være i: Han er idag startet i vuggestue og jeg ammer stadig. Han er startet lidt tidligere end jeg ville, fordi jeg behøver at 'komme mig' og få lidt hold på lejligheden inden ...
... jeg starter fuldtidsarbejde. Og... Jeg ammer stadig…
Egentlig ville jeg gerne som med de to ældste forsætte et par x om dagen (fx.Morgen og aften) men IKKE om natten. Hvis det ikke virker, er jeg indstillet på at stoppe helt.
Jeg skal simpelthen have min søvn for at fungere.
Han virker derimod glad for at die..
Før sygdommen og vuggestue så vores dage således ud:
Kl.6.30-7: Vågner
Kl.7-7.30: Spiser grød, med fx.frugtmos
Lidt mælk af kop
(Kl.7.50: Vinker farvel til far, bror og søster. Leger eller hjælper med at tømme opvaskemaskine!)
Kl.9.-9.30 sutteflaske 60 ml, ammes i søvn. Lægges sovende i egen seng.
Sover 3/4-11/2 time. (Mor sover samtidig)
Kl.10.30-11:lidt vand, leger og tuller lidt indtil:
Kl.11-11.30: frokost. Typisk små fingermadder med leverpostej eller ost. Avocado og agurk. Mælk af kop.
Leger
Kl.13/14- 15.-15.30 eftermiddagslur i barnevogn, der trilles gn byen
Kl.15.30: Hente storebror
Kl.16: lidt moden frugt, bolle m.smør
Kl.17-17.30 (Familien er ved at være samlet)
Kl.17.30: Aftensmad/ babymad
Kl.18.00-18.30: 2. Halvleg aftensmad eller lidt 'dessert': frugt, yoghurt.
Kl.19: grød
Kl.19.30: flaske med 60-80 ml mme, bryst. Ammes i søvn og lægges i egen seng.
Fx. Kl.20.30/21.00/21.30: vågner, rejser sig op. Virker ikke altid rigtig vågen. Hvis jeg forsøger at lulle ham i armene, bliver han gal. Så ammer jeg ham. Igen!
Kl.21.30-22.00: herefter går der 2-3 timer uden jeg hører fra ham. Men ved 1-2tiden går det ikke at amme ham og lægge ham i egen seng. Så bliver han gal og skriger. Derfor tager jeg ham over i egen seng.(Far er stadig forvist til sofaen i stuen)
Typisk vågner han igen ved 4-tiden, jeg ammer ham liggende og han falder i søvn. Hvis jeg er heldig sover han til 6.30, når vi skal op. Men han vågner ind imellem også igen kl.5-5.30, og ammes igen. Så kan han sove til kl.7-7.30
Efter hans sygdom, ammer jeg mere om natten, og NU vil jeg simpelthen gerne have mine nætter tilbage. Og i det mindste mine aftener. Jeg har ingen tid, til den ældste...og den mellemste savner også mor!
Så: selvom det er indlysende hvad der skal til, nemlig flere /andre ritualer ved sengetid, så ved jeg ikke helt hvor jeg skal starte. Jeg har ikke givet ham sutteflaske efter sygdommen. Bare fordi jeg tænkte, at den måske var oplagt at stryge, nu da han ikke havde haft den i 5-6 dg. Men; hvad med amning? Er det bedre at lade flasken blive og "fjerne" brystet? Hans appetit er jo lidt større, når han ikke får flaske. Tilgengæld kan det være svært at få giver ham mælk nok af kop.
Vuggestuestarten, som er i indkøring, kræver vi møder dér kl.10. (Fremover senest kl.9.30) Det har vi løst ved at far triller fra 8.30-10 og jeg prøver at sove/hvile imens en lille time. Herefter mødes jeg med drengene og forestår indkøring.
Når det forhåbentlig lykkes at vænne ham til vuggestuen og de fremmede voksne, vil der være plads til at han sover x2 derovre.
Jeg håber du kan finde hoved og hale i dette brev skrevet under amning. Synes jeg kunne skrive mere om konteksten, men håber du forstår? Og endvidere at du har gode og anvendelige råd at give.
Med venlig hilsen
Den trætte mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire