Annonce

Annonce

Svar: Skemad og flaske sen aften


1. maj 2015

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære C.

Tak for dit brev, det er rigtig fint, at du skriver tilbage, jeg vil gerne prøve at uddybe:)

Det er klart, at hvis din datter vågner, søger og får mælk kl 21, så kan hun naturligvis ikke drikke mælk igen kl 23. Så vil det være bedre, at du tilbyder hende en flaske kl 02, når hun vågner og søger den næste gang.

Men hvis du f.eks giver hende flaske kl 19-19.30 og derefter putter hende, og hun så normalt ville kunne sove til kl 02, hvor du så bliver vækket, så kan det være et forsøg værd at tilbyde hende flasken f.eks. kl 23, fordi du så efterfølgende får mulighed for at få et par sammehængende timers søvn. I nogle familier vil det fungere rigtig godt, at man på den måde hjælper barnet til at sove sit længste søvnstræk mellem kl 23 og 05/06 i stedet for mellem kl 19 til 02…

Hvis hun får flaske kl 19.20 og vågner og søger flasken igen kl 21, så kan du prøve, om du før putning om aftenen kan dele hendes flaske i to og på den måde få givet hende lidt mere. Du kan tilbyde hende flaske, skifte hende, hvorved hun vågner lidt op til dåd igen, og så tilbyde flasken igen før du putter hende. På den måde kan du fylde hende lidt ekstra op og måske undgå at hun så vågner og søger flasken kl 21. Men igen - hvis det virker med flaske kl 19.30, 21 og hun så sover til f.eks. 02, så er det også helt fint. Man skal ikke ændre noget, som fungerer.

Det samme gælder i forhold til at tilbyde flasken mere eller mindre i søvne. Hvis hun vågner for meget af det, bliver ked af det, irriteret osv. fordi I forstyrrer hendes søvn, så er det ikke nogen god løsning for jer. Men måske vil hun tage imod flasken, sutte og spise og derefter sove videre. I er nødt til at prøve jer frem, for at se hvordan hun reagerer og hvad der kan fungere hos jer. Du kan tage hende op, give hende flasken i din favn og derefter putte hende igen. Du kan også give hende flasken i sengen og lade hende sove videre der. Hvis du vælger denne metode, vil det være godt, at du eleverer hendes hovedgærde lidt, så hun ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved at komme en lille pude eller lignende ind ...


Annonce

... under madrassen i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op. Hun er for lille til en hovedpude:)

Med hensyn til mos, så kan du købe dette på glas eller du kan lave det selv. Mos på glas kan have en smag og konsistens, som mange børn godt kan lide og det kan være en god idé, at du forsøger med dette, for at få mere variation.

Nu hvor hun er 6 måneder må hun få næsten alt og det er vigtigt, at du netop variere og tilbyder så mange forskellige fødevarer som muligt. Måske synes hun at mosen er for kedelig, hvis du kun har forsøgt med kartoffel, gulerod og broccoli… Der skal meget mere smag til nu og hun skal også have kød og fisk i mosen.

Du kan lave mos af kartofler, gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det, men ikke i større mængder. Generelt er rodfrugter dog en rigtig god idé - de har en naturlig sødme og mange børn kan rigtig godt lide rodfrugtsmos.

Kød og fisk skal koges eller laves i ovnen. Det kan være kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give hende fede fisk som laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og det må hun også meget gerne få.

Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad". Den er netop udkommet i en ny revideret udgave, som følger Sundhedstyrelsens nye retningslinjer. Den nye udgave har et rødt bånd i øverste højre hjørne… Så du er sikker på, at det er nyeste udgave, du får fat i:)

Med hensyn til mælk, så vil hendes behov være 870 ml i døgnet, når hun vejer 7800 gram. Fordelt på 6 flasker betyder det knap 150 ml i hver flaske:) Det kan godt variere lidt, så hun måske drikker lidt mere mælk aften og sen aften og drikker lidt mindre i løbet af dagen. Netop fordi skemaden jo stille og roligt går ind og fylder mere og mere…

Håber du kan bruge dette videre og fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce