Svar: For stor til flaske om natten
Kære søvntrængende mor
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå, at du gerne vil væk fra flasken om natten. Din dreng har ligeså meget brug for sammenhængende søvn, som du har - og det er vigtigt, at han ikke længere får mælk. Han bør ikke få sødmælk, ej heller modermælkserstatning - mælkesukkeret er ikke godt for de nye fine mælketænder… så flasken skal væk, også selvom det måske bliver lidt hårdt.
Du kan vælge enten at trappe ud, så han får mindre og mindre. Det har du forsøgt uden held, du kan naturligvis forsøge igen og håbe at det går bedre.
Du kan vælge at fjerne flasken helt fra den ene dag til den anden og sige, at det er slut. Det vil naturligvis kunne være ekstra hårdt, at din dreng på den måde ikke længere oplever at kunne få flaske, som alternativ kan du så tilbyde ham lidt vand af en kop, så han stadig får lidt at drikke, men ikke længere mælk og flasken er slut.
Med den alder han har nu, er han sandsynligvis meget bevidst om flasken, men han begynder også at kunne forstå flere ting og f.eks. forstå ordet "slut". Dette skal du bruge i hverdagen og udnytte om natten. Når noget i hverdagen slutter, f.eks. når mælkekartonen er tom eller maden er ...
... spist op osv. så kan du slå ud med hænderne og signalere slut samtidig med at du f.eks. siger "slut, der er ikke mere". Det samme når du læser bøger højt og historien er slut, så klapper du bogen sammen og siger "snip snap snude, nu er den historie ude" - "det er slut, der er ikke mere historie". Og det samme skal du så overføre til flasken "flasken er slut, der er ikke mere".
Nogle gange kan det være en god idé at lade ham være med til at kassere flaskesutterne, smide dem ud. De bliver gamle, mørnede, slidte og kan ikke bruges mere og en efter en forsvinder de - og flasken dur ikke uden flaskesut. Det kan være hårdt at opleve "den er i stykker, det er slut", og det må du så forsøge at rumme samtidig med at du igen tilbyder noget andet "er du tørstig - se her er vand".
Hvis du mener at han har brug for at få det ekstra væske om natten, kan du naturligvis også vælge at tilbyde ham en drypfri kop ved sengen - ikke med mælk, men med vand - og så kan han selv tage lidt at drikke, hvis han vågner og har brug for væske. Så du på den måde gør ham selvhjulpen og så du ikke behøver stå op midt om natten:)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

