Annonce

Annonce

Brev:

Natterutiner og natflaske ved 9 mdr.


4. maj 2015

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Natterutiner og natflaske ved 9 mdr.

Kære Helen

Tak for en utrolig hjælpsom brevkasse for alle os kære førstegangsmødre! Og også tak for nogle gode bøger, som jeg i den grad har lænet mig op af :-)

Men nu har jeg alligevel brug for lidt hjælp i forhold til min søn og hans natterutiner.

Baggrund:
Min søn blev født, da jeg var 36+2 - 49 cm og 2670 g. Vi fik rigtig hurtigt etableret amningen og alt er gået godt. Ved 8 mdr. var han 71 cm og 8500 g. Han er en glad men lidt forsigtig dreng, som endnu ikke har tænder eller gør klar til at kravle. Han kan trille og dreje rundt om sig selv - og 'snakke' - det kan han i hvert fald for han pludrer så meget :-)

Jeg har ammet ham uden problemer frem til han blev 8 mdr. Ved 7 mdr. begyndte han at vågne efter 60-90 min hver nat og ville ammes hver gang, men jeg følte, at min mælkeproduktion var lav, og jeg kunne mærke hans frustration over de små 'måltider'. Derfor er vi gået over til flaske (som han først nu har villet acceptere), og han vågner nu kun 2 gange om natten.

Det skal siges, at min søn altid har vågnet hver 2-3.time om natten og kun har sovet stræk på 5-7 timer samlet set 5 gange siden han blev født. Min sundhedsplejerske har kaldt ham meget spæd og tryghedsøgende i sine natterutiner, hvilket hun tænker er fordi han er præterm.

Nuværende dagsplan - jeg følger som sagt meget dine råd, så vores dagsplan/dagsrytme ser således ud:

Kl.06.00-07.00: Vågner glad og pludrende :-)

Kl.07.30-08.00: Spiser 1-1,5 dl flerkornsgrød med frugt og får vand i kop. Herefter gider han ikke rigtig spise mere selvom jeg tilbyder ham lidt bolle med ost eller frugt omkring kl.09.00, inden han skal sove.

Kl.09.00-10.00: Sover formiddagslur - typisk 45 min men nogle gange 90 min.

kl.11.00: Spiser et kvart stykke rugbrød - på meget gode dage et halvt stykke rugbrød - med pålæg, lidt grøntsagsmos og ost/grøntsager/pasta i hånd samt vand i kop.

kl.12.30: Får 100 ml MME (vi går snart over til at give ham mælk i kop i stedet, da han om en måned skal i dagpleje og derfor skal lære at følge deres rutiner) og puttes til middagslur, hvor han altid sover ...


Annonce

... 90 min.

kl.15.00: Får lidt A38 med havregryn og frugt eller lidt bolle med ost samt vand i kop.

Kl.16.30: Har stadig mange dage behov for en kort morfar på 20-30 min. ellers ødelægges resten af aftenen - medmindre han også har sovet 90 min til formiddag og bliver puttet senere til middag.

kl.17.30: Spiser aftensmad sammen med os - ca. 1 dl. af eksempelvis noget couscous i tomatsovs med kylling og grønt, grøntsager i hånd og vand af kop. Gider ikke spiser mere mad (har prøvet godnatgrød) men vil gerne vælling i stedet for ren MME ved putning. Dette er vi dog stoppet med, da det ikke gør en forskel i forhold til hans søvn.

Kl.19.30: Drikker 200 ml MME og puttes.

Kl.23.00: Vågner og drikker 200 ml MME.

Mellem Kl.03.00-05.00: Vågner en gang og vil meget gerne drikke mere mælk. Tilbydes rest af flaske fra kl.23 eller vand, hvis der ikke er en rest.

Alt i alt spiser han fint og virker ikke sulten i løbet af dagen eller i søvnmangel - men han er så glad for at spise om natten, og det er det som vi skal have hjælp til at ændre :-)

Spørgsmål:
Meget kort - får han nok at spise og kan han undvære mælk mellem kl.23.00 og 07.30? Bør jeg lade være med at give ham eventuelle rester af kl.23 flasken (typisk 100 ml.) der omkring kl.3 eller 5, så jeg vænner ham til, at det kun er første gang han vågner, at han kan få noget MME og så er det vand for resten?

Bør jeg overveje at give ham vælling ved putning for at sikre (nok mest min egen samvittighed), at han er mæt nok og kan nøjes med den ene flaske i løbet af natten?

Til slut skal det siges, at min søn er meget nem at putte både dag og nat, og han falder fint i søvn selv med sin sut og sutteklud. Men hvis han vågner om natten kan han ikke trøstes, mens han ligger i sin seng. Min søn eskalerer meget hurtigt i sin gråd, og det hjælper kun lige at tage ham op kort, give en sut og sutteklud, gå lidt rundt og så lægge ham igen, hvis det ikke er spisetid. Så jeg er fortrøstningsfuld i forhold til at tage 'kampen' med ham mht. den sidste flaske.

Jeg ser rigtig meget frem til dine input!

Bedste hilsner
Thea

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex

Barselsorlov

I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce