Brev:
Sovesituation

Kære Helen.
Endnu engang handler det om søvn, men nu, hvor vores skønne snart to-årige datter sover langt bedre om natten, er det ikke søvnen men selve puttesituationen det handler om.
Vores datter sover typisk mellem kl 20 og 21 og til kl. 6 eller 7. I vuggestuen sover hun halvanden time (fra cirka 12 til 13.30).
Om aftenen får hun typisk aftensmad mellem kl 17 og 18, alt afhængig af hvor sulten hun er. Og så spørger hun typisk efter mælk og nogen gange mad igen omkring kl. 19.
Det får hun, og hun hygger sig meget med det.
Bagefter (omkring kl 19.15) får hun et bad, derefter creme på og nattøj. Vi læser tre små bøger, børster tænder, synger en sang og lægger hende i sengen, imens vi nynner lidt videre. Så forlader vi værelset, og indtil for nyligt faldt hun derefter selv i søvn i ...
... løbet af 10 minutter.
Men den sidste uges tid er hun begyndt at live op, når vi lægger hende. Hun er træt og gnider øjne og gaber, lige indtil vi lægger hende, hvor hun begynder at klappe og synge. Hvis far sidder med hende i armene i en stol ved siden af sengen, falder hun derimod i søvn i løbet af 10 min. Så hun er jo træt nok - men er det en glidebane at sidde med hende, til hun sover?
Skal vi ændre noget i rutinen og forsøge at lade hende selv falde i søvn? Eller er det okay at insistere på, at hun skal sove ved at sidde med hende?
Vi er lidt bange for, at hun kommer ind i en dårlig vane med at falde for sent i søvn, hvis hun får lov at ligge og holder sig vågen. Men vi er meget åbne for andre muligheder.
På forhånd mange tak for gode råd og uundværlig vejledning.
Bedste hilsner
Lina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.