Annonce

Annonce

Brev:

Sove selv - 17 mdr.


8. maj 2015

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Sove selv - 17 mdr.

Hej Helen

Vi har skrevet for nogen måneder siden om at få vores datter til at sove og gerne i egen seng. Hendes rytme var lidt tosset, men det har vi efterhånden fået styr på, hun vil dog stadig ikke sove om aftenen.

Hun er nu 17 mdr. gammel. Det tager mellem 1 og 2 timer at få hende til at falde til ro. Fra hun skal i seng til hun sover forgår det skiftevis med med skrig og skrål eller tossede lege fra hendes side. Hun gør alt for at holde sig vågen.
Vi har læst at et bad om aftenen ville gøre godt inden sengetid da barnet så slapper af, men det er ikke en mulighed her da hun bliver meget ked af det hver gang hun skal i bad, til tider nærmest panisk. Det er ingen fornøjelse for nogen parter.

Hendes rytme er stort set ens hver dag.
6.15 bliver hun vækket og får morgenmad.
Ca. 7.00 i hverdage kører vi hjemmefra til vuggestuen
9.00 frugt
11-11.30 frokost og lagt til middagslur
14.00/14.30 vågner hun selv igen og får rester af madpakke.
15.30 hentes i vuggestuen
16.30-17.00 snack - rester af dagens frugt, rosiner, en bolle eller hvad vi ellers kan finde på
18.00 aftensmad
19.30-20.00 ligges i seng
21.00-22.00 sover

Nat ritual:
Ca. 30 min. inden sovetid får hun nattøj på
Så ind i stuen og hygge lidt med en bog eller andet
20-25 min senere børstet tænder og vitaminer og vand at drikke
Ved sengetid kysser far godnat og siger ”sov godt” uden for soveværelset
Mor går ind og tænder natlampe og vinker godnat til far som lukker døren og vinker ...


Annonce

... tilbage
Mor synger godnat sang og putter

Her er det så helt ligegyldigt om hun er meget eller lidt træt, lige så snart vi er i sengen vil hun lege, og det er ellers ikke noget vi nogensinde har gjort. Hun er nu heldigvis glad for sin egen seng men vil ikke ligge sig ned og sove, og hun kan selv kravle ud af sin tremmeseng og over i vores. Indtil for nogen dage siden lå mor ved siden af hende i vores seng til hun falder i søvn, det var noget med at lægge hende ned 500 gange når hun var ved at stikke af eller ville slå kolbøtter og hvad hun nu kan finde på. Hun kan være lige ved at falde i søvn men hopper så op og rundt for at holde sig vågen. Når først hun sover kan hun flyttes over i sin egen seng og sover det meste af natten der .

For et par dage siden gik vi i gang med at prøve og få hende til at falde i søvn i sin egen seng, så i stedet for at lægge sig i vores komme hun i egen seng og får godnatsang, vi siger godnat og går ud, derefter er vi inde hver 2 min og putte hende tilbage i sin seng som hun kravler ud af, så det tager stadig samme tid før hun endelig overgiver sig og falder i søvn. Hun er heldigvis ikke ked af det ret ofte, men VIL bare IKKE sove. Ved ikke om vi bare skal være tålmodige og håbe at det går hurtigere med tiden, men vi ville jo gerne at hun kan falde i søvn i sin egen seng selv inden vi skal over i juniorseng, hvilket formentlig bliver inden så længe når hun allerede har fundet ud af at komme ud af tremmesengen.

Og tak for tidligere god hjælp! :)

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce