Annonce

Annonce

Svar: Sur baby der ikke vil spise


12. maj 2015

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære AS

Tak for dit brev og velkommen til - og tillykke med din lille pige:)

Først - det kan godt være sygdomsperioden, som ikke er helt overstået, og derfor din datter fortsat virker ked af det og svær helt at stille tilpas. Det kan her naturligvis være en god idé, at du får lægen til at tjekke hende igennem og f.eks. sikrer dig, at hun ikke har problemer med ørerne. Smerter fra ørerne kan godt give en generel utilfredshed og ked af det hed, både når hun er vågen og når hun sover. Smerter fra ørerne kan komme i jag og kan komme hele døgnet. Ofte øges smerten, når hun ligger ned og forsvinder, når du løfter hende op og holder hende lodret.

Det kan også være hendes alder og udvikling - hun udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt lige nu. Hun er langt mere bevidst, opfatter rummet I er i og skelner tydeligt mellem om I er hjemme eller ude, om hun er i favn hos dig, far eller en fremmed. Mange børn kan i denne alder blive rigtigt ked af det, hvis andre f.eks. bedsteforældre eller lignende, kikker for meget på dem, pludrer med dem eller forsøger at tage dem op og holde dem. Det handler om hendes spirende bevidsthed.

Derudover så kan det naturligvis også spille ind, hvordan hun spiser. Det er vigtigt, at hun stadig ammes mange gange i døgnet, det er med til at sikre hende energi, og det sikrer også et stabilt blodsukker. Og du fortæller, at hun ikke rigtig er interesseret i brystet, afviser, græder, trækker sig væk... Du er begyndt med lidt grød, og det er rigtig godt og super, at hun tager imod det. Men hun skal stadig have rigtig meget mælk.

Du fortæller, at hun siden fødslen har ligget under gennemsnittet på vægtkurven og at amningen ikke rigtig har fungeret. Det er helt naturligt at du er bekymret og især, fordi du nu oplever, at hun ikke vil tage brystet, heller ikke selvom du lægger dig med hende og forsøger at amme hende liggende...

Det lyder for mig som om at du måske skal forsøge at tilbyde hende en flaske. Det er ...


Annonce

... vigtigt, at hun får mælk og det lyder som om at der nu er gået flere timer, måske næsten et par dage, hvor hun ikke rigtig har fået noget... Jeg synes derfor du skal prøve med en flaske og se hvordan hun tager imod dette.

Du kan naturligvis overveje, om du vil malke ud og tilbyde hende din mælk i flasken, men det vil kræve en del overskud, og du må også meget gerne give hende modermælkserstatning. Med den alder hun har, kan du købe helt almindelig modermælkserstatning i supermarkedet og tilbyde hende dette.

Du kan starte med at tilbyde hende brystet og hvis ikke hun vil tage imod brystet, så kan du tilbyde hende en flaske i stedet, så du på den måde sikrer hende væske/mælk. Det kan godt være, at hun så vil falde mæt og tilfreds i søvn og når hun så vågner, vil være mere interesseret i dit bryst igen og her skal du så naturligvis lægge hende til, når hun viser sig interesseret.

Jeg vil lige sende dig en dagsplan, som den kan se ud til en pige på 5 måneder:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, vågner ofte og får en ekstra lille tår mælk ved brystet, når dagen begynder.

Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Eftermiddag 16: Ammes

Sover dagens 3. lur, som ofte er en kort lur

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl 20 - tidspunktet kan dog variere efter hvor lang hendes 3. lur er og hvor sent den ligger.

Sen aften 23-24: Ammes

Midt nat 03: Ammes

Du kan i stedet for amning tilbyde flaske på disse tidspunkter og som du kan se, så indgår mælk som en fast del af hendes putteritual - og hvis hun lige nu kan falde i søvn ved at du lægger dig med hende, så skal du bare gøre det. Du skal ikke være bange for at give hende dårlige vaner eller andet, du skal gøre det, som fungere bedst for jer:)

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre:)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce