Svar: Sprog - 19 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng :)
Jeg synes, det vil være en rigtig god idé, at I får tjekket jeres drengs ører. Selvom han umiddelbart kan høre, hvad I siger og reagerer på små opfordringer, som I giver ham, så er det ikke ensbetydende med, at han ikke kan have væske i ørerne, som forhindrer ham i at høre nuancerne i sproget. Der sker ikke noget ved at få ham tjekket, - det bedste du kan få at vide er, at der ikke er noget med hans ører og så ved du jo så det:) Viser det sig derimod, at han har væske på ørerne, så kan du så drøfte med ørelægen, om det er noget I skal gøre noget ved og så har du også en forklaring på, hvorfor det måske tager lidt længere tid før han rigtigt begynder at bruge sit sprog.
Det er helt naturligt, hvis du oplever, at han forstår mere end han selv siger. Sådan vil det naturligt være - man siger, at når han siger 1 ord, så vil han ofte forstå 10 ord. Sprogforståelsen er således større end det aktive ordforråd. Derfor er det rigtig godt og vigtigt, at I er opmærksomme på, at han forstår jeres ord, forsøger at handle som I beder ham om f.eks. vise hvor næsen sidder, hente sin sut osv. Og det gør han - det er sandsynligvis derfor læge og sundhedsplejerske har sagt, at han sprogligt er igang og at det nok skal komme:)
De normale rammer er meget vide, når det kommer til sprog. Nogle børn taler meget og har et stort ordforråd, andre børn taler betydeligt mindre, men har stadig det man kalder for en normal sprogudvikling. Nogle børn kan have problemer med udtale af visse ord - de taler måske meget, men taler ikke "rent". Andre børn taler ikke særlig meget, men udtaler til gengæld ordene meget korrekt. Det er vigtigt at give plads til forskellighed - og måske har jeres dreng brugt mest energi på at komme godt igang motorisk, både finmotorisk og grovmotorisk, og har lagt de fleste af sine kræfter her, og sproget kommer så stille og roligt igang nu og de næste måneder frem.
De første ord der kommer vil ofte være ord, som du også beskriver hos jeres dreng, det vil sige "mor", "far", "ad", "op", "det" - dyrelyde osv. som barnet har hæftet sig ved. Og ordet "mam" eller lyden "mmm" kan have mange betydninger - han bruger det måske for at fortælle, at han er sulten. Han kan også bruge det for at fortælle at maden smager godt. Eller han kan bruge det, fordi han ser andre spise og vil fortælle dig at han ser det…
Stille og roligt kommer forståelse af ting, der skal gøres. F.eks."kan du hente bilen", "Kan du finde dine sko?", "Hvor er din jakke henne?" osv. Alt det som I gør så fint allerede og som han faktisk forstår og reagerer på - det er ligesom det skal være.
Det kan være en rigtig god idé at lave et ...
... lille fotoalbum at ting fra jeres hverdag. Det kan være billeder af jer forældre, søskende, familie, katten. Det kan også være billeder af vuggestuen og ting derfra - og så kan I kikke på billederne og tale om dem og på den måde styrke hans ordforråd.
Når I går tur og hører forskellige lyde, så gør ham opmærksom på disse lyde "hør fuglen, den fløjter" eller "hør lastbilen - bbrrrum siger den" osv. Så I sætter ord på lyde i hverdagen - også gerne derhjemme "nu tænder jeg for føntørren, er du klar" osv. så han høre lyden og også forberedes på at der kommer en høj lyd.
Musik og sang er vigtigt og godt for at styrke ham sprogligt. I kan danse til sange, lave forskellige rytmer osv. imens I synger - I kan også synes fagtesange som "lille Peter edderkop", "klappe klappe kage", hjulene på bussen" osv. hvor I samtidig med at I synger også bruger kroppen.
Det er super fint, at I i hverdagen sætter ord på "vil du have koppen mælk?", "se dejligt mælk", "mmm mælk smager godt" osv. Så han hører ordet mælk blive brugt i forskellige sammenhænge og hører ordet brugt igen og igen samtidig med at I peger, dele opmærksomheden osv. MEN I bør ikke sige "kan du sige mælk?!" eller lignende. Du fortæller blandt andet "Han siger det kun når vi siger at han skal prøve at sige det, og det er kun disse 6 ord han vil gentage. Han bliver ofte meget frustreret fordi at han ikke kan sige hvad han vil". Det er vigtigt at I ikke afkræver ham "kan du sige …" igen og igen - for det vil naturligt gøre ham frustreret at mærke, når han ikke kan og det fremmer ikke hans lyst til at prøve at tale.
Det er derimod vigtigt, at du viser ham, at du forstår ham, når han prøver at tale, fordi det giver ham lyst til at sige mere. Også selvom han måske siger ordet forkert, så skal du ikke rette ham, men blot vise ham, at du forstår det og så gentage ordet, så han hører det rigtigt.
Han vil sandsynligvis begynde at spørge "a det?", altså "hvad er det?", hvor du så skal pege, forklare og gentage ordet igen og igen. "Det er en bil", "det er et lys", "det er en lampe", "det er en bog", "det er en dame" osv. osv. Nogle gange vil han bare lytte til dit ord og ikke sige noget, andre gange vil han måske prøve selv at sige ordet "da da" og så gentager du "en dame ja, det er en dame" - uden at rette og uden at afkræve svar, blot ved at lytte og gentage, så han hører det igen og hører det rigtigt og føler sig forstået:)
Han lyder som om, at han har lyst til at kommunikere og bruger sit sprog - både det verbale sprog og også sit kropssprog, og det er super godt. Stadig kan det dog som sagt være godt lige at få tjekket hans ører af en ørelæge…
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!