Annonce

Annonce

Svar: Hvornår holder man op med begyndersko?


14. maj 2015

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udstyr.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det kan være en god idé, at bruge sutsko/hjemmesko indendørs, når jeres datter løber rundt og leger. Hun bevæger sig hurtigere nu, begynder at klatre op osv. og skoene hjælper hende, så hun står bedre fast… Det kan dog også være rigtig godt, blot at lade hende løbe rundt med bare fødder. Når hun har bare tæer, så kan hun bruge sin fod frit - og nu hvor det bliver varmere i vejret, vil det være rigtig fint, at I også lader hende gå barfodet - gerne inde og måske også ude på græsset (det giver en sjov og helt ny fornemmelse med bare fødder i græsset:)).

Der er stor forskel på begyndersko - nogle begyndersko er til børn, der kravler. De har ofte ruskindssåler, som gør dem ganske lette, men som også gør, at de kan suge vand og derfor ikke er gode til udendørsleg. Nogle børn har glæde af kravlesko, - andre børn springer dette helt over og starter med et par rigtige sko på fødderne - som igen også kan kaldes begyndersko. Børn er forskellige, og hvor nogle går deres første skridt, når de er 8-9 måneder gamle, så går andre børn først, når de er 17-18 måneder gamle, og det kan naturligt have betydning for, hvilken type sko man begynder med.

Det har også noget at sige, hvilken størrelse fødder ens barn har, det er vigtigt at finde en sko, som passer godt. Det spiller også ind, hvad årstid ens barn begynder at gå på - om barnet går om sommeren og derfor går bedst i bare tæer eller om barnet går om vinteren, hvor man naturligt skal sikre ekstra, at det ikke er for koldt med bare fødder… Mange faktorer spiller således ind, når man skal vælge sko, og hvilken type sko man vælger. Og hvor længe man bruger begyndersko påvirkes således også af dette.

Med den ...


Annonce

... alder jeres datter har nu, så bør I købe en sko til hende med vandtætte såler, så hun kan være ude, også selvom vejen, græsset osv. er vådt. Hun kan have glæde af et par sandaler til sommer, så hendes fødder kan få lidt luft og så skoene ikke bliver for varme. Måske et par sandaler med snude - da hun stadig kravler meget rundt og tæerne derfor kan have glæde af lidt ekstra beskyttelse. Men måske kan hun også have glæde af at par åbne sandaler, her må I prøve jer lidt frem, hvad der sidder bedst på hendes fødder.

Begyndersko med velkro eller snørrer, gummisål, fast hælkappe osv. vil stadig være rigtig godt til jeres datter:) Derudover tænker jeg, at det ofte vil være størrelsen på fødderne, som spiller ind på valget af sko. Begyndersko fås ofte fra ca. str. 19 og når hun begynder at skulle bruge omkring str. 24, vil I ofte skulle skifte til en anden type sko.. Det er ofte omkring str. 24 at skoene skifter - nogle før, nogle lidt senere. På et tidspunkt vil hun måske også selv vise særlig interesse for noget bestemt, og det spiller naturligt også ind på jeres valg:)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Om indeskoene koster 50 eller 500 kr - det vigtigste er, at skoen sidder godt på foden, at den er let, så hun ikke har svært ved at få den med sig. Hun skal kunne bevæge sig frit og hendes gang og bevægelser må ikke blive generet af, at hun har sko på. Materialet må gerne være åndbart, så det er rart at have dem på, sålerne skridsikre og bløde/eftergivelige, så de følger fodens bevægelser.

Jeg synes det lyder rigtig fint med pom pom hjemmeskoene indenfor og eccoskoene udendørs - samt gummistøvler til regnvejrsdage og hoppen i vandpytter:)

Håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke i skojagten:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce