Annonce

Annonce

Svar: Utrolig mange night terrors


14. maj 2015

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mette

Tak for dit brev, jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Night Terrors eller Natteskræk kan godt opstå i 8 måneders alderen, men det sker meget sjældent, de fleste børn er noget ældre - og det er meget usædvanligt med 5-6 anfald af gangen… De fleste børn får et, højst to anfald:(

Derfor synes jeg, at du skal få din dreng tjekket af lægen. Det er vigtigt at få ham undersøgt, så du udelukker, at der ikke er en fysiologisk forklaring på de anfald du oplever. Det kunne være værd at tjekke hans urin og sikre, at han ikke har en blærebetændelse, det kunne også være en idé at få en ørelæge til at tjekke hans ører.

Om fiskeolie skal kunne hjælpe tør jeg ikke sige - jeg har på et tidspunkt hørt om det modsatte, at nogle voksne oplevede at få flere mareridt, efter at de begyndte at tage fiskeolie, men jeg tror ikke, at dette nogensinde er blevet undersøgt…

Generelt omkring fiskeolietilskud, så anbefales det, at du giver din dreng fisk - gerne flere gange om ugen og gerne både til frokost og til aftensmad. Fisk indeholder de sunde Omega 3 fedtsyrer, Selen, Jod og D-vitamin, og det anbefales at tilbyde ham frisk fisk for netop at få alle næringsstofferne med. Hvis man giver fiskeolie, så vil de ofte være "renset", så der kun er fedtsyrerne tilbage. Derfor er frisk fisk normalt at foretrække.

Det er korrekt, at hørfrøolie ...


Annonce

... har et højt indhold af Omega 3, det findes også i rapsolie og valnøddeolie. Omega 6 findes blandt andet i vindruekerneolie, tidselolie, solsikkeolie og majsolie - og generelt må det anbefales, at du bruger forskellige former for fedtstof i jeres madlavning, så din dreng får så varieret et tilbud som muligt og ikke kun en slags. Den bedste måde at sikre din dreng omega 3 vil dog være at tilbyde ham fisk - især de fede fisk som f.eks. laks, sild, makrel…

I skal naturligvis overveje, om der sker noget i jeres hverdag, som jeres dreng reagerer på. Night terror er ikke mareridt, men drømme, som opstår i den dybeste del af den dybe søvn - derfor er det en bearbejdelse af dagens oplevelser.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det virker meget voldsomt og jeg kan godt forstå du bliver bekymret. Er der tale om natteskræk, er det dog ikke farligt - selvom det ser voldsomt ud:)

Og så er der naturligvis også den mulighed, at der ikke er tale om natteskræk, men derimod om den aldersmæssige udvikling, som jeres dreng går igennem lige nu. Han er i separationsfasen, og det kan godt betyde gråd og stor drømmeaktivitet, stor fysisk uro osv. både om dagen og om natten. Så måske er det alder og udvikling, der spiller ind hos jer… Du kan overveje, om I kan filme det og vise det til lægen, så lægen kan se, hvad det er I oplever…

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce