Brev:
Søvn, vuggestue og amning?
Kære Helen,
Jeg har skrevet til dig før, om amning og søvn, og nu vender jeg så tilbage. Mit spørgsmål i dag handler om vuggestue og seperationsangsten, og om hvorvidt det kan være knyttet til nat-amning ophør. Og så vil jeg meget meget gerne tage imod et godt råd om putteritualer i denne alder. For de seneste tre uger har han ammet, som var det den sidste gang i hans liv (altså ivrigt) og kun her de sidste par dage, er det som om, han begynder (?) at tumle lidt rundt selv for at finde ro.
Ud af dit svar kunne jeg læse, at jeg måske havde givet dig indtryk af, at jeg også ammede ham flere gange om dagen, og du frarådede mig derfor(?) at stoppe amning samtidig med vuggestuestart. Derfor konkluderede jeg, at nat-amningen ville være hensigtsmæssig at stoppe. Dels fordi han ville kunne sove mere end ellers, og dels fordi jeg bare var så træt så træt. Et par uger forinden havde jeg rykket hans tremmeseng hen til dobbeltsengen, i håb om at nærheden ville dæmpe hans trang til mælk. Det gjorde det ikke ;-) Altså stop for amning om natten og far overtog min plads om natten i dobbeltsengen.
De første 2-3 nætter var lillebror vred og græd, men far klarede det fint. Men, han var jo netop begyndt vuggestue, og alderen taget i betragtning er disse tre ingredienser en svær cocktail at sluge.
Pga helligdage og vaccination har hans indkøring været: 3 dage vuggestue med mor (1 time), 4 dages pause, 3 dage hvor mor går hhv.15-45 min. Og så 5 dage, hvor jeg på samme måde er gået 45-60 min. Sidste dag før Kr.himmelfart, sov han morgenlur derovre, fordi mødetidspunktet ikke passede med hans træthed/morgenlur.
Han blev syg efter vaccination, på (4.dagen i 1.vugguestueuge) og siden da har han været meget morsyg. Næsten værre end da han var yngre. Jeg er helt skæv i kroppen af at slæbe rundt med ham, og jeg undrede mig faktisk over, hvor stærk angst han havde. Ved dog at det bedste er, at acceptere og rumme det, og selvfølgelig slippe ham, så snart han viser tegn/nysgerrighed. Men det har været kompliceret af, at han tydeligvis forbinder tryghed med mælk. Så lige pludselig – efter mange måneder uden mælk om dagen- ville han i de seneste uger søge mit bryst om dagen. Et par enkelte gange (mest morgener) har jeg givet ham det, ...
... hvorefter han stråler og tuller rundt selv:-) Men de fleste dage har jeg ‘kun’ ammet ham 1/2-1 time om aften ved putning.
Hvad mener du jeg kan gøre, med denne langsomme indkøring og så seperationsangsten oveni? Selv er jeg ked af at de vil skifte indkøringspædagog nu, aft deres arbejdstider. Men på den anden side forstår jeg godt logikken i, at barnet ikke skal være afhængig af en voksen, hvis denne bliver syg eller har fri. Jeg skal starte arbejde d.8/6, så det er meget snart. Jeg prøver at være meget fysisk nærværende for ham, og hele sidste uge, hvor han græd når jeg gik og næsten hele 20 min da jeg ventede på ham ved ‘timens’ slutning, måtte vi sidde helt tæt og komme os. 5-10 min. Så at forestille mig, at han er dernede 5-6 timer hver dag snart, det er svært… Far er heldigvis i baggrunden, hvis det bliver nødvendigt.
Med hensyn til putning, prøver jeg at synge for ham, mens jeg ammer ham. Men skal der introduceres noget andet til putteritualet, end nuværende amning, skal det nok være efter denne. For han er tydeligvis helt opsat på at die, så snart vi går ind på soveværelset. Problemet er at han vimser rundt. Og nu da der ikke er tremmer på hans seng hele vejen rundt, ligger vi i dobbeltsengen, og han kan endda finde på, at stå op. Bøger er sjove at bladre i, men ikke hvis siderne er af pap. Godnat-til-hele-kroppen-leg er umulig, da han vimser rundt.
Jeg har tidligere givet ham bad ved aften tid, men det er ofte meget presset, med aftensmad, opvask og to større søskende. I det hele taget er der gang i familien, hans vilde storebror på 6 og kærlige teenagesøster på netop 15 år. Især ml. 17.30-19. Det skal lige tilføjes at han ellers trives godt, og er meget kærlig. (Og at han begyndte at gå som 10 mdr gammel.)
Far sover fortsat sammen med ham, og han vågner typisk 2-3 gange. Nogen gange får han sut, andre gange ikke. Kun én gang er jeg gået ind på soveværelset og ammet ham kl.4, fordi han på det tidspunkt havde været vågen i 1 time, og vi andre ligeså. Samme dag var det søsters fødselsdag..
Og allersidst: hvordan søren kommer vi videre herfra ift nætterne? Vi voksne ville jo gerne sove sammen på et tidspunkt! Jeg vil mao gerne tilbage i min seng, men uden at amme…
Med håbefulde hilsener
Den trætte mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder