Svar: Sovevaner + sove i nyt soveværelse
Kære C.
Tak for dit brev :)
I kan godt flytte jeres datter på eget værelse nu, så hun lærer at sove der. Det kan være en god alder at gøre det i, for når hun bliver omkring 8 måneder, begynder at kravle og kommer i seperationsfasen, så kan det blive sværere at lære hende det. Når det så er sagt, så er der jo ingen der siger, at børn skal på eget værelse. Hvis alle trives bedst med at sove sammen, så er det rigtig fint.
Du skal prøve at vurdere, om det forstyrrer jer, når I sover sammen. Hvis du vågner af alle hendes lyde og derfor reagerer meget hurtigt på hende, så hun ikke får mulighed for at komme videre i søvnen på egen hånd, så kan det være fint, at I sover hver for sig. Men hvis du er nødt til at hjælpe hende om natten, så er det en ulempe, hvis I sover langt fra hinanden, fordi du så skal stå ud af din seng og gå ind til hende igen og igen hele natten igennem, hvilket naturligt er rigtig hårdt. Derfor må det være en opvejning af, hvad der fungerer bedst, og hvad I begge har behov for og trives bedst med.
Hvis hun kan trille omkring, drejer sig fint fra mave til ryg og ryg til mave, så er der ikke noget problem i, at hun sover på maven. Det er helt okay, hvis hun på denne måde selv er i stand til at finde en behagelig stilling at sove i. Du kan naturligvis godt forsøge at få hende om på ryggen, før du selv går i seng, men vender hun sig i løbet af natten, så er det altså okay - det er jo så netop, fordi hun nu kan, og fordi hun så sover godt der. Det er især de første 6 måneder, at risikoen for vuggedød er størst og sundhedsstyrelsen skriver direkte i pjecen omkring vuggedød "Når dit barn selv kan vende sig og også gør det i søvne, må barnet gerne sove videre på maven".
Du må gerne prøve at sige lidt beroligende ord om natten, for at se om du med disse kan få hende videre i søvnen - så hun netop, som du beskriver, hører at hun ikke er alene og derfor kommer fint videre i søvnen. Det vil være rigtig fint, at du ikke hver gang hun vågner eller giver sig lidt, skal hen og tage fat i hende, vende og dreje hende, giver hende sutten osv. Det bedste er, hvis hun kan komme videre i søvnen med så lidt aktivitet fra din side som muligt. Hvis hun kan komme videre ...
... i søvnen på egen hånd, så er det naturligt lettere for hende at sove på eget værelse - og vågner hun så og bliver ked af det, så skal du naturligvis stå op og gå ind til hende, berolige og betrygge og hjælpe hende videre i søvnen igen.
Det er helt naturligt at børn i denne alder sover meget uroligt. Hun oplever rigtig meget i løbet af dagen og lyder til motorisk også at være rigtig godt igang. Derfor vil hun have en stor fysisk uro, og have svært ved at ligge stille, svært ved at finde fysisk ro. Ligesom hun vil have en mental uro, hvor hun drømmer meget. Hun kan i drømme både smågræde, pludre, grine - og det er ikke alle lyde, som du skal reagere på, netop fordi det sker under drømme. Så nogle gange skal du blot lade hende være og så kommer hun af sig selv videre til næste søvnstadie, hvor hun så sover tungere og mere roligt igen… Atter andre gange, så skal du naturligt være der, berolige og hjælpe hende videre - men det er netop derfor, at du lige nu skal prøve at vurdere hvad behovet egentlig er - altså om det vil hjælpe jer at sove lidt fra hinanden, fordi I forstyrrer hinanden, eller om det vil gøre, at du så skal stå ud af din seng igen og igen hele natten igennem…
I nogle familier fungerer det rigtig godt at koble tremmsengen til forældresengen. Fjerne den ene side af tremmesengen og sætte sengene sammen, naturligvis sikre sig at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På den måde kan hun lærer at sove i egen seng og falde til ro i den, samtidig med at du kan lægge en beroligende hånd over på hende og lade hende mærke, at hun ikke er alene - og uden at du behøver stige ud af din seng. Når hun bliver ældre, motorisk stærkere, vil hun naturligt også kunne kravle ud af sin seng og putte sig ind til jer, hvis det er dette, der er hendes behov.
Igen - I skal forsøge at finde den løsning, som I alle tre synes vil fungere bedst. Vælger I at putte hende på eget værelse, så er det som sagt en fin alder at gøre det i netop nu:) Der sker jo i princippet heller ikke noget ved at forsøge det, og viser det sig så godt, så er det super. Viser det sig, at det ikke fungerer, så kan I jo flytte hende tilbage til soveværelset igen..:)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.

