Svar: Lære at sove selv i egen seng
Kære Maries mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som en god idé, at I lærer Marie at sove i sin seng, så hun ikke kun kan sove i sin barnevogn - selvom det naturligvis er skønt, at hun sover så godt der og kan sove uanset om I er hjemme eller ude.
Måske skal I bare tage beslutningen om at "det er nu" og så putte hende i sengen. Selvom sengen kan se stor ud, så er hun efterhånden ved at være en fysisk større og stærkere pige og mange børn vil faktisk nyde den lidt større seng, fordi det giver dem mulighed for at skifte stilling under søvn. Hun vil således kunne trille omkring, sparke lidt med fødderne og finde en stilling, som er rar for hende at sove i og det kan godt tænkes, at hun vil nyde dette - det behøver således ikke være et problem at putte hende i egen seng.
Du kan amme hende og putte hende fra din favn lige der, hvor hun næsten sover, men ikke sover helt. I stedet for at trille hende, som du gør med barnevognen, så kan du stå ved hende, holde dine hænder på hendes krop og vugge hende stille imens hun ligger ned. På den måde kan du lulle hende i søvn, der hvor du ønsker hun skal sove.
Du kan også købe brio bedrockers, som giver dig mulighed for at vippe sengen lidt og på den måde lulle hende ind i søvnen med lidt af den bevægelse, som hun er vant til.
Nogle forældre gør det, at de tager barnevognskassen af, folder kalechen ned og sætter kassen tremmesengen. Så har hun stadig barnevognen omkring sig, men vænner sig til sengen og rummet på en anden måde og herefter puttes hun så direkte i tremmesengen. Det kan I naturligvis også forsøge, men jeg tror faktisk ikke det er nødvendigt… Umiddelbart tænker jeg, at I skal tage beslutningen om at hun puttes i sin seng:)
Og så vil jeg også lige nævne, at jeres datter bør få flere ...
... måltider nu, hvor hun er 6.5 måned gammel. Hendes indtag af skemad skal sættes lidt op og mit forslag til en dagsplan lavet ud fra jeres angivne tider ser således ud:
Tidlig morgen 06: ammes og sover lidt videre
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.45: Frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca kl 9 og sover som nu til ca. 11
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød, fisk, ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 14, som nu
Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Ammes også gerne stadig om eftermiddagen og får måske en lille ekstra lur først på aftenen - det lyder som om at hun stadig har brug for dette, men måske vil den stille og roligt kunne undværes og i stedet vil hun måske gå tidligere i seng:)
Aften 19: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 21-21.30
Nat 03: Ammes og sover videre
Det kan godt være at hun i løbet af den næste måneds tid vil begynde at ændre lidt rytme, så hun måske sover lidt kortere formiddagslur og sover lidt tidligere middagslur, ligesom hun sandsynligvis vil begynde at springe 3. lur over. Det vil betyde, at hun f.eks. puttes til natten kl ca 20 og derfor får brug for mælk sen aften omkring kl 23-24 - så hendes længste søvnstræk derfor kommer til at ligge mellem midnat og næste morgen tidlig. Det er altså tænkeligt, at hun på sigt vil trives med en rytme, hvor hun ammes sen aften, springer amningen kl 03/04 over og så ammes igen kl ca. 06…
Jeg håber, du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer

