Annonce

Annonce

Svar: Aflevering og forståelse i vuggestuen


20. maj 2015

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære M

Tak for dit brev - og sikke en fortælling!

Først - selvfølgelig kan du blive hos din datter i 5 minutter og hjælpe hende med at komme ind af døren. Hun har brug for lige at have dig hos dig, se sig omkring, mærke at du er rolig og tryg ved det hele - og så bliver hun stille og roligt klar til dagen, klar til at sige farvel og så kan du gå. Det er så fint, det er på ingen måde problematisk og hvorfor skal det pludselig være et problem…

Jeg er helt med på, at hun 2 år gammel ikke skal gøres til en baby - men det er faktisk ikke det du gør. Det du gør er at hjælpe hende til at håndtere det store skift, som er mellem hjem og institution. Du hjælper hende med at få de to meget forskellige verdener til at hænge sammen. Og du er netop vigtig - du er bindeleddet mellem hjemmet og institutionen. Måden du kommer ind på, taler med pædagogerne på, ser din datter, lader hende spejle sig i dig - det er så vigtigt. Og på samme måde er pædagogernes måde at tage imod hende på vigtig. Det betyder ikke, at de med det samme skal tage hende ud af din favn - men de skal se hende - altså direkte kikke på hende. De skal sige hej til hende "Hej X, kommer du der, hvor dejligt". De skal småsnakke lidt med dig, så hun hører, at I voksne har det godt sammen, interesserer jeg for hinanden osv. og så hun derved bliver tryg ved at du går og de tager over.

Det der sker lige nu, er det fuldstændig modsatte. Hun får ikke lov til at komme ind og spejle sig i dig på en rolig måde, hun bliver ikke "set" altså egentlig set. Det lyder som om, at de har "læst" eller "besluttet" at børn skal afleveres på denne måde - uden hensyn tagen til den forskellighed, som børn naturligt har. Du bliver ked af det og frustreret - hvilket din datter naturligt mærker med det samme. Der bliver rullet øjne af dig, og du bliver opfattet som en forælder, der ikke vil samarbejde - altså alt sammen stik imod det der egentlig bør ske - og dermed alt sammen noget der modarbejder det I egentlig alle ønsker: at hun skal blive afleveret stille ...


Annonce

... og roligt og på en god måde… Hvilket hun i følge dig faktisk allerede blev - så hvorfor skulle det pludselig laves om. Det er jo ikke sådan at bare fordi hun nu har ramt 24 måneder, så skal hun partout kunne gå ind med mor i hånden i stedet for i favnen. Sådan fungerer det jo ikke, det må komme stille og roligt.

Du skal naturligvis lytte til, hvis de siger, at de synes, du skal stille lidt flere krav til hende, hvis de synes du pylrer for meget om hende, behandler hende som om at hun er meget yngre end hun er. Det kan godt være, at du "servicerer" for meget i deres øjne og måske har de ret, hvis du tænker over det - måske er der nogle ting, hvor du godt kan støtte hende i at prøve selv osv. Men det kan jo være så mange ting - du har tidligere nævnt, at hun måske bliver klar til at slippe bleen inden for de næste måneder, det kan være, at det er det. Det kan også være at tage sko på selv eller andre ting, som hun naturligt kan lære. Men det behøver bestemt ikke være at klare skiftet fra hjem og institution på egen hånd og uden sin mor i 5 minutter.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Hvis det var dette de ville, så kunne de jo også have kaldt til et møde omkring det og sammen med dig lavet en aftale. "Vi kunne rigtig godt tænke os, at afleveringen om morgenen foregår anderledes" - det havde været et godt udgangspunkt. Men at gøre det, som det sker nu, det er naturligvis ikke okay.

Jeg kan godt forstå, at du får ondt i maven af det møde, men spørgsmålet er, om ikke du er nødt til at tage til mødet, fordi I jo er nødt til at tale om tingene og nødt til at få jeres samarbejde til at fungere. Og så skal din mand måske tage med, selvom han ikke plejer at aflevere. I er trods alt to forældre, og han kender også jeres datter og ved hvad hun har behov for - og så er det rart ikke at sidde alene, ligesom det er godt efterfølgende at have en at drøfte situationen med.

Jeg vil anbefale dig at læse lidt i bogen "Børn og institutioner" af Erik Sigsgaard. Her kan du blandt andet læse lidt om vigtigheden i, at de to verdener knyttes sammen.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Leg

For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.

Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.

I takt...

Læs mere i Babylex

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce