Brev:

Kraftig gråd om aftenen

---

Kære Helen

Lige et hurtigt spørgsmål her om morgenen, inden min søn vågner.

I går aftes ved 9-tiden, efter han havde sovet et par timer, vågnede han og "brokkede/klagede" sig lidt i søvne. Han er lige ved at blive vænnet fra sin middagslur i børnehaven, så han var helt utrolig træt op til at han skulle puttes.

Da han var blevet puttet i sin spiderman-dragt, som han har ønsket at sove i flere aftener i træk, men først fik lov i går, fordi han var så overtræt, tænkte jeg at han havde det for varmt, så jeg ville lirke ham forsigtigt ud af dragten. Så vågnede han bare mere op, og blev mere pylret. I løbet af kort tid græd han højt. Så ville faderen tage ham ind i stuen og trøste lidt, hvilket jeg ikke syntes var en god idé, for ganske rigtigt tog gråden bare til - jeg tænker at det var fordi hans hjerne ikke kunne kaperer at vågne, når han var så træt. Så jeg lagde mig ind på sengen med ham igen, og han bare græd og græd og nærmest lavede hæse skrig. Jeg prøvede at holde om ham, men det ville han ikke ha. Så lå jeg bare og sagde beroligende lyde, men det hjalp heller ikke. Til sidst blev han nok lidt udmattet, måske efter 10-15 minutter, og ville gerne have sin far, som så kom ind. Så ville han gerne have læst godnathistorie igen, og det gjorde far så, og bagefter faldt han i søvn igen.

Jeg tænker at det har en hel del med at gøre, at han bare har været så overtræt, og at jeg så kommer til at forstyrre ham, idet jeg prøver at tage hans spiderman-dragt af.

Men samtidigt så har jeg også så dårlig samvittighed, fordi at ...

---

---

... hans far og jeg havde skændtes i en times tid, inden han vågnede op. Når jeg siger skændtes, så er det ikke sådan noget med at råbe eller kalde hinanden ting. Vi var frustrerede over uenigheder og forskellige tilgange. Jeg gør mig meget umage for at tale i et roligt og dæmpet toneleje, når vores søn er i huset, og den slags opstår, men min mand kan slet ikke selv høre, når han taler "uhensigtsmæssigt", så han kan heller ikke lave det om. Men han taler med sådan en vred og frustreret stemme, som går lige i maven på mig, og giver mig ondt i maven, og jeg tænker at det selvfølgelig heller ikke må være rart for min søn, i det omfang at han hører det.

Så mit spørgsmål i dag er lidt mere bredt: Vi har faktisk ikke oplevet før, at vores søn sådan vågner op og græder voldsomt. Så jeg vil bare gerne høre dine tanker om det i forhold til overtræthed og skænderi. Om ikke andet så bruger jeg det i hvert fald som anledning til forhåbentligt at kunne trænge igennem til min mand om at han må prøve at tale anderledes...

Jeg har hørt fra Maj Wiismann om familiemøder, og det vil jeg prøve at få indført en gang ugentligt for at prøve at imødekomme frustrationer. Vi har sgu så svært ved at nå at tale sammen, da vi begge går meget tidligt i seng, og derfor har meget begrænset voksen-tale-tid sammen.

Og ift det med skænderi, så er jeg selv vokset op i en familie, hvor min far skældte og smældte og opførte sig meget aggressivt, så jeg er ekstra følsom overfor skænderier, og vil gerne skåne min dreng for at høre den slags.

De bedste hilsner

M

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---