Annonce

Annonce

Svar: For længe i lift


21. maj 2015

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål - det er rigtig godt du spørger, og her er netop plads til alle spørgsmål, det er jo hele idéen med en brevkasse:)

Og ro på - din datter lyder ikke til at have "taget skade" af at ligge i sin lift. Hun er motorisk godt igang og trives rigtig godt i følge jeres sundhedsplejerske - og nej, hun bliver ikke mindre, hun holder ikke op med at vokse, fordi hun har ligget i lift.

De fleste børn vil, når de er 3-4 måneder gamle, fysisk være så store, at de skal ud af liften. Men det er jo ikke sådan, at din datter har været presset ned i liften, og selvom hun har været for stor til den, så har hun selv kompenseret for dette ved at løfte benene ud over kanten osv.

De fleste børn vil også i 3-4 måneders alderen begynde at have behov for at skifte stilling under søvn. De har brug for at kunne trille om på siden, sparke med benene, sparke dynen af osv. og de skal naturligvis have mulighed for dette - derfor skal de ud af liften og over i tremmesengen, så de kan bevæge sig mere, bruge deres krop mere bevidst.

Men igen - ro på - hun kan jo sagtens lære det nu. Det er jo ikke sådan, at hun ikke kan lære at trille omkring, fordi hun er blevet 5 måneder og som du selv nævner, så ...


Annonce

... vil mange børn faktisk til de er ret gamle nyde at sove i en slyngevugge og nyder netop bevægelserne, som vuggen giver. Det vigtige nu er, at du hjælper hende med at bruge sig selv motorisk i løbet af dagen, så hendes vågne perioder bliver aktive perioder.

Det vil være rigtig godt, hvis du kan lave nogle bevægelege med hende:

- Cykelbevægelser, hvor hun selv er med til at cykle med sine ben, imens du støtter om underbenene.

- At gribe omkring hendes hænder og håndled og lade hende selv trække sig op fra rygleje til siddende stilling.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

- At støtte om hendes lægge og bøjede knæ og hofte og hjælpe hende med at dreje underkroppen fra side til side.

- At forsøge at få hende til at dreje om på siden, ved at vise hende noget interessant legetøj.

- At hjælpe hende med at få fat i egne tæer, når hun ligger på ryggen og trille om maven.

Du må også meget gerne danse med hende, svinge hende, bevæge hende til musik, tumle med hende, dreje hende osv. En tummelumsk eller en bilibo kan være en idé, så hun bliver snurret rundt. Det at blive bevæget i forskellige retninger stimulerer væsken i hendes indre øre og stimulerer dermed hendes balance og hendes motorik.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce