Svar: Hvor lang tid af gangen i Strækvikle
Kære J
Først - stort tillykke med lillesøster! Dernæst tak for dit korte og præcise spørgsmål. Jeg skal forsøge, men jeg kan nok ikke svare lige så kort:)
Som udgangspunkt må din datter være i strækviklen, så længe både du og hun synes det er behageligt. Der er således ikke nogen fast tidsangivelse på brug af strækvikle. MEN, når det er sagt, så er der lidt hensyn, du skal tage.
For det første, så bør barnet veje mere end 2 kg. Derudover anbefales det, at du som udgangspunkt bruger "frøstillingen" til det spæde barn, altså hvor din datter ligger med sin mave mod din mave - og ikke bruger vuggestillingen, fordi hun her kan få et knæk ved nakken, hvorved blandt andet hendes vejrtrækning kan blive besværet. Vælger du at bruge vuggestillingen, hvilket nogle gange kan være rigtig dejligt i forbindelse med amning, så skal du være ekstra opmærksom på, at hun ligger godt, kan trække vejret frit osv.
Når du placerer hende mave mod mave hos dig, så er det vigtigt, at hun ligger så højt hos dig, at du kan nå at bøje dit hoved og kysse hendes hoved. Hun skal altså ikke ligge helt nede omkring din navle…:) Jo ældre hun bliver, jo længere nede vil hun ofte sidde og i takt med at hun bliver gammel nok til at holde hovedet selv, kan du begynde at variere mellem forskellige stillinger.
Det er vigtigt, at viklen sidder stramt, så hun bliver holdt rigtigt fast, samtidig med at det naturligt skal virke behageligt for jer begge. Viklen skal støtte hendes krop godt, både hendes hoved og også under numsen og de bøjede ben. Så længe hun er så lille som hun er, så skal hendes krop og altså både hendes hoved og ben være dækket af viklens stof.
Hendes ...
... vejrtrækning skal virke ubesværet. Hvis du kan høre, at hun snorker, så skal du rette på hendes stilling, så hun kan trække vejret frit.
En af fordelene ved en vikle er, at du jo har hende helt tæt på dig og derfor kan observere hende tæt: ) Du skal naturligvis hjælpe hende med at skifte stilling og sørge for at hun hele tiden ligger godt, hvis du fornemmer, at der er brug for lidt ændringer eller lidt bevægelse. Det betyder også, at du aldrig må sove med hende liggende i viklen hos dig - hun kan sove, men du bør ikke sove, når hun ligger der.
Du skal altid hold hænderne på hende, når du bevæger dig rundt, bøjer dig eller lignende. Hun kan falde ud af viklen, hvis ikke den er bundet stramt nok, eller hvis du pludselig bevæger dig eller bukker dig hurtigt.
Du skal være meget opmærksom på, at du jo kan støde ind i ting - skarpe bordhjørner eller lignende, ligesom hun vil være ekstra udsat for kogende damp, mados osv. hvis hun sidder hos dig, når du f.eks. laver mad. Hvis du således går med hende hos dig i længere tid, så skal du hele tiden være opmærksom på, at hun kan komme til skade også i situationer, som du normalt ikke ville tænke over kunne være problematiske.
Og så skal du naturligvis også sikre dig, at du ikke pludselig falder med hende. Du kan let få overbalance og dit udsyn bliver mindre, når du har hende siddende hos dig.
Overholder du ovenstående, så burde du dog kunne gå med hende i længere tid, men som sagt hele tiden aflæse hendes signaler. Hvis hun græder, så er det ofte tegn på, at hun ikke ligger godt, og hvis hun ikke har lyst til at ligge der, så skal hun naturligvis ikke det:)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor

