Annonce

Annonce

Svar: Søvn nat kontra dag


22. maj 2015

Kategori:
Alder:
3 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det gennemsnitlige søvnbehov for børn i 3 års alderen er 12 timers søvn i døgnet. At jeres dreng ofte sover ca. 11 timer er helt okay, nogle børn sover naturligt lidt mindre og andre lidt mere:)

Det er en god idé at hjælpe ham til en fast rytme, fordi jo mere ens han står op hver dag, jo mere ens han sover middagslur, spiser osv. i løbet af dagen jo mere fast vil hans puttetidspunkt om aftenen også være. Altså jo mere fast rytme, jo mere vil han naturligt føle sig træt når han puttes, ligesom han også vil føle sig parat til at spise, når han får serveret mad og det er spisetid.

Det lyder dog som om, at I allerede har en fast rytme, hvor han kommer op til fast tid hver dag og hvor I vækker ham, hvis han ikke vågner af sig selv. Det er rigtig fint. Det anbefales normalt at holde fast i samme rytme, uanset om det er hverdag eller weekend, men det er dog tidligt at stå op allerede kl 6 lørdag og søndag, og jeg tænker derfor, at I her godt må lade ham sove til han vågner af sig selv. Det kan gøre, at hans middagslur måske bliver lidt kortere, og at han så stadig kan puttes til samme tid om aftenen - det kan også gøre, at han sove som han plejer midt på dagen, men så puttes lidt senere - og det må så være sådan. Det lyder som om at I er nødt til at være lidt fleksible her. Måske sover han rent faktisk ofte 12 timer i weekenden, hvor han har bedre mulighed for det...

Han lyder til at have stor glæde af sin middagslur, og det er fortsat rigtig godt for ham med det afbræk midt på dagen. Hans dagslur ville sandsynligvis blive kortere, hvis han sov længere om morgenen, og det lyder som om at hans puttetidspunkt omkring kl 20 er fint. Jeg synes derfor ikke, at I skal afkorte hans middagslur, for på nuværende tidspunkt at forlænge nattesøvnen.

Ellers er det, som du har læst, en god idé, at I igennem en periode putter ham så sent, at I med sikkerhed ved, at han vil kunne sove inden for ca. 15 ...


Annonce

... minutter. Det vil sige, at hvis han først sover kl 21.30, så skal du ikke putte ham før dette tidspunkt. Her er det så samtidig vigtigt, at du vækker ham om morgenen og holder fast i hans stå op tidspunkt, ligesom han så ikke skal sove mere end 2 timer om dagen - og så rykker du stille og roligt hans puttetidspunkt frem. Han vil naturligt blive træt om aftenen og det er denne fornemmelse du skal udnytte. Stille og roligt skal han altså puttes 21.15, 21.00, 20.45, 20.30 osv. indtil du rammer hans bedste puttetidspunkt. Rytmen om dagen skal holdes hver dag uanset hvilken dag i ugen og du kan være nødt til at vække ham efter 2 timers lur om dagen. Det vil også være sådan, at du ikke kan flytte tidspunkterne aften efter aften, men måske skal bibeholde tiden 2-3 aftener i træk, før du så kan flytte på hans puttetidspunkt igen.

I takt med at hans nattesøvn på denne måde forlænges, så vil hans dagssøvn naturligt normalt blive kortere og kortere - men i starten kan det som sagt være nødvendigt, at du vækker ham af middagsluren.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

MEN igen - han må gerne sove 11 timer i døgnet og det lyder som om at han trives med dette:)

Det kan nogle gange hjælpe med et bad og en godnatgrød om aftenen. Badet bør ligge lige efter aftensmaden, så det kommer til at ligge mindst en time før han skal puttes (ellers virker det modsat). Og så må han meget gerne få en godnatgrød, som en fast del af det at skulle sove. Mange børn vil i denne alder faktisk nyde at sidde ved middagsbordet og få en portion grød. Det ligger godt i maven og giver fornemmelsen af behov for at lægge sig og slå mave efterfølgende, og det er en god fornemmelse, når man skal sove. Han kan efter grøden få børstet tænder og så komme i seng med godnathistorie osv. som nu. Det vil sige at I f.eks. kan spise kl 18, herefter kommer han i bad, så får han en godnatgrød kl 19.45-20, får børstet tænder og puttes så derefter i seng…

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce