Annonce

Annonce

Svar: Søvnudfordringer om natten


24. maj 2015

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lotte

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at du har kunne bruge mit sidste svar, og at I har fået en bedre søvn og rytme hele dagen igennem:)

I er i en overgangsperiode lige nu - din datter har forsat brug for mange små måltider og ca. 6 flasker i døgnet, men når hun nu bliver 7 måneder, så vil det være rigtig godt, at antallet af flasker skrues ned, så hun begynder at få 4 flasker i døgnet. Jeg anbefaler, at disse fire flasker ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at flasken formiddag og eftermiddag skal erstattes af mellemmåltider som grød og frugt, samt vand af kop.

Det betyder således, at den nye dagsplan kan se således ud:

Tidlig morgen 04/05: Flaske og sover videre

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden flaske (du kan således stille og roligt begynde at trappe denne ud, så hun får mindre og mindre).

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, kogte blomkål eller broccolibuketter i hånden at gumle på selv eller lignende. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca. kl. 13 som nu

Eftermiddag 16: Frisk frugt i hånden, en portion flerkornsgrød med frugtmos som topping, vand af kop. Dette måltid erstatter flasken

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Udgangspunktet mere og mere familiemad, almindelige børnevenlige retter f.eks. boller i karry eller rødspætte med ris og mild karrysovs. Tilbydes igen mad i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca. 19.30

Sen aften 22.30: Flaske

Med hensyn til væskebehov, så er hendes udregnede behov 110 ml pr kg hun vejer. Det betyder, at hvis hun f.eks. vejer 7.3 kg, så vil hendes behov for væske være 110 x 7,3 = 800 ml i døgnet. Hvis hun vejer mindre, skal hun have mindre, vejer hun mere vil hendes væskebehov være højere.

Når din datter går ned til at få flaske 4 gange dagligt, så vil hun måske drikke følgende:

Tidlig morgen 120 ml
Før middagslur 160 ml
Om aftenen 160 ml
Før nat 200 ml

Det giver i alt 640 ml. Om dette er nok, afhænger helt af hvor meget vand hun drikker ved siden af, ligesom det også vil have betydning hvorvidt hun får lov til selv at regulere sit behov af flasken eller om du har besluttet at "holde lidt igen". Hun må jo i princippet godt drikke 180-200 ...


Annonce

... ml af hver flaske, hvis hun kan…Og så har det som sagt betydning, hvad hun vejer, fordi væskebehovet beregnes ud fra hendes vægt:)

Igen skal mælken jo så sammenholdes med hendes indtag i øvrigt, og når hun bliver 7 måneder, er det vigtigt at hun spiser mere og mere familiemad og spiser varieret. Det er derfor vigtigt at finde balancen mellem at tilbyde hende tilstrækkelig mængde rigtig mad og samtidig levne plads til mælken og til vand. Det kan altså være bedre at bibeholde så hyppige måltider, og hun så stadig drikker sin mælk de fire gange dagligt, end at tilbyde hende så store mængder skemad, at hun afviser mælken/væsken. Modsat skal hun også have lov til at spise op, og hvis hun efter 1 dl. grød eller mos virker mere sulten, så må du naturligvis gerne give hende mere mad:)

Det er helt reelt, at hun får flasken igen kl 04, når sidste flaske ligger kl 22.30. Det betyder at hun jo ofte sover ca. 5.5 time uden mælk og det er helt relevant og passende i forhold til hendes alder. Om tidspunktet ligger mellem kl 22.30 og 04 eller mellem kl 24 og 05.30 er uden betydning i forhold til dette. Måske kan hun drikke mere kl 04 og derefter så sove lidt længere uden at hun behøver vågne op kl 06… bare en tanke:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Planen for dagen du har sent lyder i øvrigt fin og aldersvarende. Det lyder rigtig fint med de to lure dagligt:)

At hun ligger uroligt om natten - især mellem kl 01-03 kan også handle om alder og udvikling. Hun er motorisk rigtig godt igang nu og er også langt mere bevidst mentalt. Hun oplever verden større, oplever rummet hun er i, skelner tydeligt mellem om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor, far eller en fremmed. Og lige nu sover hun naturligt urolig om natten. Hun gør det fordi hun drømmer rigtig meget og derfor kan hun klynke, smågræde og nogle gange også grine i søvne. Hun gør det også fordi hun motorisk får sig lagt i nogle stillinger, som hun endnu ikke mestrer at komme væk fra. Hun har derfor brug for, at du lige hjælper hende om på siden, får dynen på, som hun har sparket af, kærtegner lidt og hjælper hende til ro - og andre gange skal du prøve at se om hun selv kan komme videre i søvnen, netop fordi det er drømmeaktivitet...

Håber du kan bruge dette lidt videre og læs også meget gerne "Helens bog om børn og søvn" og "Helens bog om børn og mad". Sidstnævnte er netop kommet i en ny revideret udgave - du kender den på det røde bånd i øverste højre hjørne.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce