Svar: MME i grød?
Kære mor til to
Tak for dit brev og søde ord. Og dejligt at høre fra dig igen - det lyder som om, at det går rigtig godt med lillebror og som om, at han er kommet godt igang med skemaden:)
Du bør bruge enten modermælk eller modermælkserstatning i grød og mos. Det kan være praktisk med modermælkserstatning, samtidig med at det sikrer din dreng lidt ekstra jern. I følge de nye anbefalinger skal børn ikke længere har jerntilskud, så at bruge modermælkserstatning i grød og mos er med til at sikre jernbehovet lidt ekstra.
Du kan bruge både type 1 og type 2 erstatning i grød og mos:
Type 1 kaldes for en modermælkserstatning, hvilket betyder at barnet kan leve udelukkende af dette. Det er et fuldgyldigt præparat, som barnet kan få fra fødslen.
Type 2 kaldes for en tilskudsblanding. Det betyder at barnet får denne type mælk som tilskud til skemaden. Barnet kan således ikke leve udelukkende af type 2 og denne type erstatning anbefales derfor først fra 6 måneder. Type 2 erstatninger har ofte et højere jernindhold end type 1 erstatninger. Hvis du vil sikre din dreng lidt ekstra jern, så kan det således være fint at vælge type 2...
De mætter lige meget, og de opblandes lige let i vand og i skemad. Der er på denne måde ikke forskel på type 1 og type 2. Du kan dog købe vælling, som også hører til type 2, fordi vælling også er en tilskudsblanding, og vælling kan mætte lidt mere end modermælkserstatning. Du behøver dog slet ikke give vælling, du kan ligeså godt give grød, og du skal ikke bruge vælling i skemaden.
Som udgangspunkt findes der ikke nogen dårlige erstatninger i Danmark. De er alle sammen rigtig gode, og de er underlagt meget stor kontrol. Derfor kan du trygt vælge mellem dem alle sammen, uanset om de er fra Nestle (NAN), Semper (Allomin), Hipp (Baby Combiotik), eller Arla (Baby & Me).
Ud over at vælge mellem type 1 og type 2, så kan du også vælge mellem hvorvidt du ønsker en økologisk eller ikke økologisk erstatning. Du kan vælge mellem erstatninger som i følge producenterne hjælper på træge maver f.eks. Den syrnede grønne allomin eller NAN HA, som har delvist spaltede proteiner og derfor også har en vis allergisk forebyggelse. Du kan også vælge produkter tilsat essentielle fedtsyrer (omega 3, 6 og DHA) som er vigtige for barnets udvikling af hjernen og synet. Der kan også være tilsat GOS som er kostfibre, der hjælper på mavefunktionen (de findes også i modermælk). Produkter som indeholder pro- og prebiotica og produkter med Lactobacillus reuteri, som også er gavnlige for mave- og tarmfunktionen. Der er produkter som indeholder bifidobacterium lactis, som kan være med til at styrke immunforsvaret… Alle sammen som sagt rigtig gode, og du må vælge ...
... ud fra det, som du umiddelbart skønner at din dreng vil have behov for og trives bedst med. Du kan også vælge at købe det billigste produkt… Modermælkserstning kommer aldrig på tilbud, men prisen kan variere.
De smager alle sammen lidt forskelligt, så nogle gange kan det også være en god idé at lade ham prøvesmage dem lidt først, for at se hvad han synes om. En del af produkterne laves også som "brik" - altså færdiglavet erstatning. Det betyder at du ikke behøver købe så meget af gangen, for at finde ud af, hvad han kan lide. Det kan samtidig være praktisk netop til grød og mos, at have erstatningen stående klar i køleskabet og bruge den som var det sødmælk. En åben brik kan holde sig et døgn i køleskabet. Det kan også være at du er heldig at der i mødregruppen er flere som giver erstatning og at du derfor kan få lidt af dem, så I kan prøve jer lidt frem, uden at du behøver købe dig fattig… Hvis du ønsker en erstatning med pro- og prebiotika, så kan du dog ikke få dette på brik, da mælkesyrebakterierne ikke tåler den varmebehandling som er nødvendig her.
Så ja - du har fuldstændig ret - det er noget af en jungle… så hvad gør du? Sundhedsstyrelsen anbefaler som udgangspunkt type 1 og skriver, at de ekstra næringsstoffer som type 2 indeholder, har børn ikke umiddelbart behov for. Jeg tænker dog, at da du både ammer og giver skemad, vil det være rigtig fint at bruge en type 2, da du så sikrer din dreng lidt ekstra jern på denne måde.
Hvilken producent du vil vælge, afhænger lidt af hvad du har lyst til. Jeg vil foreslå dig at prøve med et produkt og så se, hvordan din dreng tager imod dette. Hvis han får problemer med hård mave eller ondt i maven eller lignende, så kan du overveje at skifte til et af de produkter, som skulle være særligt gode her. Hvis han kan lide det, og det fungerer godt, så skal du ikke skifte til noget andet…
Og ja - stille og roligt skal du igang med kød og fisk i grøntsagsmosen. Det er en god idé at begynde med hakket kød af de lidt lyser kødtyper som kylling eller kalkun og stille og roligt give barnet alle typer kød - svin, kalv, okse, lam osv. Kød der er hakket koges og moses let i grøntsagsmosen og du kan lave små kødboller, som du har liggende parat i fryseren. Indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle) kan også bruges.
Fisk bør på samme måde koges eller laves i ovn og du kan f.eks. variere mellem laks, torsk, rødspætte eller lignende. Det finddeles let med en gaffel :)
Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad". Den er netop udkommet i en helt ny og revideret version. Du kender den på det røde bånd i øverste højre hjørne.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke - og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...