Annonce

Annonce

Brev:

Putte og sove i egen seng, 8 mdr.


26. maj 2015

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Putte og sove i egen seng, 8 mdr.

Kære Helen

Min fantastiske datter er knap 8 mdr gammel. Vi har haft nogle udfordringer med hendes nattesøvn, som jeg skrev til dig om, for en lille mdr siden, tusinde tak for det. Nu omhandler det mere putningen af min datter.

Hun er i en rivende udvikling rent mentalt og motorisk. Hun er i stand til at møve sig over gulvet nu, bevæger sig lidt ud, kommer tilbage til mig, lidt ud, tilbage osv. Hun er tydeligt optaget af min færden og står jeg op, fx i køkkenet, møver hun sig hen og tager om mine fødder og bukseben. Hun er meget optaget af om jeg forlader rummet men jeg leger meget titte-bøh med hende eller fortæller hvis jeg går, og i størstedelen af tilfældene er det også okay. Hun stopper blot med sin leg og ligger og lytter efter mig.

Hendes seng står fortsat op ad vores i min side, uden tremmer for, og hun er begyndt om natten at møve sig over til kanten og række ud efter mig.

Den sidste tid har hun sovet en del i vores seng, ærligt indrømmet, jeg har simpelthen været for træt. Det er fortsat mig der står op til hende hver nat, da min mand har et job som kræver han er udhvilet. Jeg ammer også stadig kun sen aften og så først tidlig morgen. Udfordringen ligger i, at vi gerne ser hun sover i sin egen seng, dvs falder i søvn i den og sover der for natten.

Indtil nu er hun faldet i søvn i vores seng, efter amning. Det har vekslet mellem hvornår hun har ville spise, enten ved 23.30 tiden eller 01 tiden så vi har flere gange løftet hende i sin egen seng når vi er gået i seng, uden amning (hun dier ikke ...


Annonce

... hvis jeg forsøger at give hende sen aften). Det giver klart noget forvirring om hvor hun nu oplever at befinde sig og samtidig er hun stort set faldet i søvn ved amning i sengen, så oplevelsen af jeg mangler er der nok også. Det noget rod og synd for hende.

I stedet besluttede jeg mig for et ritual hvor hun kommer i nattøj og vi gearer ned i stuen (alle tre). Hun kommer med i soveværelset med dæmpet lys hvor hende og jeg læser en bog med sut og nusseklud.
Hun ammes i stol (uden at falde i søvn). Jeg bøvser hende af og synger for hende vuggende i mine arme. Da hun næsten ikke kan holde øjnene åbne længere, forsøger jeg at lægge hende. Det går også sådan ok, men når jeg så forsøger at forlade soveværelset - så begynder hun at græde. Jeg går tilbage med det samme og oplever klart gråden skyldes mit fravær, så jeg tager hende op, holder hende tæt, nusser, aer, synger lidt og lægger hende på samme måde igen. Det kan jeg så gøre i halvanden time. Hun er tydelig træt, så "søvntoget" har vist endestation på hendes perron, for hun falder fuldstændig til ro (og næsten søvn) med det samme jeg tager hende op i armene. Jeg formår ikke at kunne berolige hende ved at lade hende ligge i sengen.

Er det forkert af mig at gå fra hende (ud af soveværelset) så hun registrerer det, hvis der skyldes at hun oplever seperationsfasen? Vi har fået tjekket hendes ører og alt er fint hvad det angår.

Jeg er sådan i tvivl om hvad der er der bedste for min datter og ser meget frem til dine input og tanker.

Venlig hilsen
Baby A mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce