Annonce

Annonce

Svar: Døgnrytme og vil ikke sove i barnevogn 8 mdr


4. juni 2015

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Baby A´s mor

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

De fleste børn i din datters alder har svært ved at overgive sig til søvnen. Det er svært at koble fra mentalt og det er også svært at slappe af rent fysisk og dermed finde ro. Det du oplever hører derfor alderen og udviklingen til.

De fleste børn sover i denne alder ca. 14 timer i døgnet, ofte fordelt sådan, at barnet sover f.eks. 11 timer om natten og 3 timer i løbet af dagen, fordelt på to lure. Du fortæller at din datter ofte sover 1.5-2 timer om formiddagen og 1.5 time til middag og at hun sover sent om aftenen. Det lyder naturligt, at hun vil sove sent, når hun har den dagsrytme hun har og samlet set, får hun sit søvnbehov fint dækket, men rytmen passer naturligt ikke ind i jeres hverdag…

Jeres udfordring er den lange formiddagslur. Når hun sover så lang en lur først på dagen, så vil hun naturligt ikke kunne sove middagslur før sent på eftermiddagen og dermed rykker hele rytmen sig. Du fortæller også, at hendes stå op tidspunkt varierer mellem kl 06-08, hvilket også har betydning for, hvornår hun sover i løbet af dagen.

Jeg vil anbefale dig, at du starter med at stå op til fast tid hver dag, så hun f.eks. altid starter dagen omkring kl 7 og spiser morgengrød kl 7.30. Det betyder at de dage, hvor hun vågner af sig selv, så er det fint. De dage, hvor hun ikke vågner, skal du vække hende, naturligvis kærligt og omsorgsfuldt.

Hvis hun kan trives med at sove 2 time om formiddagen og 1 times lur kl 16 og så gå i seng kl 21, så er det helt okay - og selvom det "kun" giver 13 timer i døgnet lige nu, så er det faktisk meget normalt at børn i denne alder sover lidt mindre end deres udregnede behov… Men hvis det ikke fungerer for jer, så kan du godt overveje, om du skal vække hende fra formiddagsluren, så hun om formiddagen ikke sover mere end 1 time, - til gengæld skal hun så sove en længere middagslur, som så naturligt også vil ligge tidligere, fordi ...


Annonce

... hun står tidligere op fra sin formiddagslur.

Det betyder at en plan kan se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur, sover ca 1 time

Frokost 11-11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet eller mos fra glas. Vand af kop

Tilbydes en banan eller lidt frugt og ammes - og puttes så til middagslur ca 13.30, hvor hun så gerne må sove 2 timer, hvis hun kan.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Mad der smager af noget, mad med bid, mad i hånden og også stadig moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt i håndklædet, smøres med lidt creme eller lignende.

Tilbydes en godnatgrød, som fast del af putteritualet. Får børstet tænder (hvis hun har tænder:)).

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 24: Ammes rigtig godt og sover uden mælk til næste morgen tidlig, hvor hun så tilbydes grød.

Hvis det lige nu hjælper at du lægger dig med hende indenfor, så skal du gøre det. Naturligvis sikre, at hun ikke kan trille ned af sengen og komme til skade, hvis du flytter dig, når hun er faldet i søvn. Om formiddagen er det helt okay, hvis hun så ikke kan sove så længe, om eftermiddagen må du gerne blive hos hende for at sikre hende søvn nok. Når jeg skriver, at du skal vække hende om formiddagen, så er det jo ikke for at fjerne søvn fra hende, men for at sikre hende søvnen på et for jer bedre tidspunkt, nemlig til middagsluren, fordi det vil fungere bedre for jer :) Så her kan du faktisk udnytte at hun ofte ikke sover så længe, hvis du putter hende inde og ikke ligger hos hende, og at hun sover længere, når du er der…

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Cykelhjelm

Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.

Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.

Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...

Læs mere i Babylex

Kostfibre og børn

Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.

Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce