Annonce

Annonce

Svar: Sover mindre end gennemsnittet - 8 mdr.


7. juni 2015

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå du synes det ville være dejligt hvis I kunne starte dagen lidt senere, men desværre tror jeg at du lige nu er nødt til at indstille dig på, at dagen starter ca. 6.30…

Din dreng sover fra ca. 20 til 6.30 - det giver 10.5 times søvn om natten. Om dagen sover han ca. 45 minutter om formiddagen og det samme til middag - og det bedste du kan gøre for ham lige nu, vil være at få ham til at sove en lidt længere middagslur. Netop luren midt på dagen vil være rigtig god for ham, og du må her meget gerne trille ham en tur, for på den måde at holde ham sovende. Sover han længere om formiddagen er det fint, men gør han ikke, så er det helt okay. Det er middagsluren du lige nu skal forsøge at forlænge lidt:)

Da han er en meget aktiv og opmærksom dreng, vil det være en rigtig god idé, at du f.eks. sætter ham i barnevognen kl ca. 13.30 og triller ham en tur, hvor han starter med at sidde op. På den måde får han mulighed for at få masser af stimuli og blive fyldt godt op med indtryk. Du må gerne give ham en bolle, lidt frugt, lidt vand eller lignende imens. Det at sidde og sutte eller gumle på noget, kan virke næsten meditativt og stille og roligt, vil han så sandsynligvis vise sig parat til at sove. Når han er klar, så lægger du ham ned og på den måde kan du både hjælpe ham til at falde bedre i søvn og også hjælpe ham til at sove en længere og bedre lur.

Børn i denne alder kan også have glæde af at vi lægger os sammen med dem og sover en lur midt på dagen og hvis du selv er træt, fordi du er B menneske og savner at kunne vågne af dig selv om morgenen, så kan det være rigtig dejligt for jer begge at kunne sove sammen midt på dagen. Du må gerne lægge dig med ham og amme ham i din seng og så kan I falde i søvn sammen:)

En dagsplan ser nu således ud:

Morgen: 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur og sover her måske 45-60 minutter, hvis han vågner, virker frisk og ikke vil ...


Annonce

... sove mere, så tag ham op, lad være med at kæmpe med ham:)

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være mos fra glas.

Tilbydes en banan og bliver også ammet - og puttes så til middagslur ca kl 13.30, hvor du gerne må hjælpe ham til at sove en lidt længere lur enten ved at gå med ham i barnevognen eller lægge dig med ham i din seng:)

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry osv. Mad der smager af noget og mad med bid. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød, som en fast del af putteritualet. Får herefter børstet sine fine nye tænder.

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 24: Ammes rigtig godt og skal herefter lærer at sove uden mælk til næste morgen tidlig… Hvis han lige nu trives rigtig godt med brystet kl 05 og det gør, at I begge får sovet lidt længere, så er det helt okay, at du lige nu prioriterer at amme ham tidlig morgen:)

Selvom din dreng sover minder end gennemsnittet, så lyder han til at trives og udvikle sig i god retning. Du skal naturligvis forsøge at skabe en hverdag og en rytme, som giver ham mulighed for at få sovet godt, og du må som sagt også meget gerne hjælpe ham til længere lure ved at trille ham i barnevognen eller lægge dig med ham. Men hvis han trods dette stadig ikke sover så meget, så må du et eller andet sted tro på, at han lige nu sover det han har behov for. Hvis du giver ham muligheden for at sove og hjælper ham til en god søvn, så må du tro på, at han sover, når han er træt og vågner, når han ikke har behov for at sove mere… Så længe han virker til at trives, leger, pludrer, spiser, og har energi til at opleve, mærke og undersøge verden - og generelt udvikler sig godt…

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce