Annonce

Annonce

Svar: Mere søvn - 23 mdr.


9. juni 2015

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære frustrerede forældre

Tak for jeres brev :)

Jeg kan godt forstå, at I synes det er for tidligt at starte dagen allerede kl 05, og I skal være meget opmærksomme på, om hun nogle gange når at falde i søvn på vej hjem fra institutionen. Hvis hun sidder på cyklen eller i bilen og powernapper, så vil denne søvn påvirke hendes nattesøvn - enten ved at hun bliver svær at få til at sove om aftenen, eller begynder at have en opvågning midt nat, eller vågner meget tidligt.

Det gennemsnitlige søvnbehov for en pige på 2 år er 13 timers søvn i døgnet. De fleste børn trives med en rytme, hvor de sover ca. 11 timer om natten og 2 timer til middag. Jeres datter sover ofte 1.5-2.5 time til middag, men er så begyndt at sove kun 8 timer om natten, og det kan vi godt være enige om er for lidt…

Det er super med mørklægningsgardinet, og det er rigtig godt, at I har forsøgt at tage hende ind til jer. Det er meget tænkeligt, at hun vågner af en drøm og derfor har svært ved at sove videre - og at det så netop vil kunne hjælpe hende, hvis hun kan putte sig hos jer, mærke roen osv. Når det ikke virker, så er det måske fordi hun når at vågne lidt for meget op? Kunne det i stedet være en idé, at I i en periode skiftedes til at sove på en madras på hendes værelse, så I stadig var der, når hun vågnede, med det sammen kunne berolige med ord "ssh, nat, sove nu" osv. og evt. tage hende over til jer på madrassen, før hun vågner for meget og uden at hun kommer ud af rummet, oplever et skift osv. som måske vækker hende ekstra. Det er ikke fordi I skal begynde at sove på hendes værelse, det er ment som en overgang, for at vænne hende til igen at sove længere om natten og føle naturligt behov ...


Annonce

... for dette.

Får hun en godnatgrød? Det er stadig en god idé at tilbyde hende dette, så hun går godt mæt i seng. Det kan være med til at sikre, at hun ikke vågner, fordi hun er sulten. Jeg ved fra et af jeres tidligere breve, at I er opmærksomme på hendes vægt og måske vågner hun, fordi hun har brug for lidt mere mad.. bare en tanke. Nogle børn har i denne alder faktisk en lille sult tidlig morgen og hvis I fornemmer at hun kunne være sulten, så kan det også være en idé, at lade lidt frugt, knækbrød eller lignende stå ved sengen, sammen med en drypfri kop med vand - og så kan hun selv tage lidt at spise og drikke og vil måske derefter så falde i søvn igen. Hos nogle børn virker det, hos andre ikke, men det kan måske være et forsøg…


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvordan trives hun i vuggestuen? Går det godt der? Hvis hun ikke trives i hverdagen, så vil det naturligt også kunne spille ind på hendes søvn. Hvis vi voksne ikke trives på arbejdet, føler os stressede osv. så sover vi naturligt også dårligt og sådan er det også med vores børn. Selvom hun ikke er så gammel, at hun kan sætte så mange ord på, hvad hun oplever og hvordan hun har det, så kan I måske fornemme om hun stortrives og nyder det - eller om hun egentlig har det svært med at være i institutionen. Og har hun det svært, så skal I naturligvis finde ud af, hvad det handler om og afklare, hvordan I kan hjælpe hende videre…

I skal naturligvis også sikre jer, at hun ikke vågner fordi hun har ondt i ørerne. Det lyder dog ikke umiddelbart som om at hun har smerter, men hvis hun har været forkølet, syg, sløj på nogen måde, så kan det være en god idé at få hendes ører tjekket….

Håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce