Annonce

Annonce

Brev:

Modermælkserstatning - hvor meget og hvor længe


11. juni 2015

Alder:
11 mdr.

Modermælkserstatning - hvor meget og hvor længe

Kære Helen

Tak for dit svar i sidste uge omkring salt i maden. Det var rart med dit syn på sagen.

Så er jeg her igen med et spørgsmål om flasken. Vores dreng bliver snart et år, og vi skal så småt til at tænke på at udfase flasken. I princippet tror jeg ikke, at det bliver noget større problem, da han ikke falder i søvn ved flasken, og han sover fint om dagen uden. Da vi stoppede amningen helt (efter en længere periode, hvor flasken lige så langsomt tog mere og mere over), brokkede han sig ikke det mindste, så den del er jeg ikke bekymret for. Men da vi bor i udlandet, og vuggestuen følger de officielle anbefalinger her i landet, så er jeg noget i tvivl om, hvad vi skal gøre i forhold til mængden.

Det er nemlig sådan, at man her anbefaler, at børn i hans alder får to reelle (ja, du læste rigtigt) måltider (frokost og eftermiddagsfrugt) om dagen, og resten er så mælk, evt. med et stykke brød til morgenmaden og aftensmaden. Vi har ikke fulgt disse anbefalinger, da jeg slet ikke kan begribe, hvordan et lille barn, der vokser, skulle kunne blive mæt af det, så vi har brugt den danske model og din bog om børn og mad. Dog med den forskel, at da han til hverdag ikke kan få et formiddagsmåltid, fordi vi simpelthen ikke kan få det indført i vuggestuen, så får han 150 ml MME kl. 9.

Altså ser dagens måltider således ud:

7: Havregryn med frugt, bolle i hånden og vand af kop
9: 150 ml MME (og puttes først minimum en halv time efter)
11.30 Grøntsager og kød eller fisk og vand (eller evt. rugbrød i weekenden hjemme)
14.30 Frugt og vand (og bolle med smør og ost hvis hjemme)
17.30-18 Aftensmad (det samme som os), noget at gumle på i hånden og vand
19.30 Omkring 220 ml MME

Jeg har forsøgt at få indført et formiddagsmåltid i vuggestuen, men det er blevet helt og aldeles afvist. De skal følge de officielle anbefalinger og kan og vil ikke gøre undtagelser. Først når ...


Annonce

... børnene er omkring 2 år, og de skal til at spise sammen ved bordet, bliver det indført. Jeg har langt om længe accepteret, at i og med at vi er i et andet land, hvor man gør tingene anderledes og børnene trods alt også vokser op og bliver sunde (om end lavere end vores dreng), så må vi gøre det sådan her. Og indtil nu har det da også fungeret helt fint, og han mangler ikke noget. Pædagogerne siger, at han nyder den lille stille stund, hvor han får sin flaske, og han drikker den med stor iver, og det går IKKE ud over appetitten til frokost, hvor han spiser rigtig godt.

Men hvad gør vi nu, hvor vi skal til at skrue ned for mængden af MME igen? Jeg synes, at det er lang tid at gå fra kl. 7 til kl. 11.30 uden noget i maven. Bør jeg insistere på, at de bliver ved med at give ham flaske kl. 9 helt indtil de skal til at have formiddagsmad om et års tid, eller skal vi droppe den? Som sagt er der ikke mulighed for at han får noget andet – jeg kan heller ikke få lov at give en lille madpakke med. Han er den eneste på det alderstrin, der får flaske dernede. De andre har så åbenbart fået en morgenflaske derhjemme om morgenen og får så dagens første reelle måltid mad omkring 11.30, og de trives jo på det… men det er altså svært helt at lægge min danske mening om, hvordan det burde være helt på hylden og bare stole på, at han ikke bliver alt for sulten, hvis vi dropper flasken.

Derhjemme i weekenden kan vi jo bare give ham et formiddagsmåltid, men indtil nu har vi givet flaske på det tidspunkt for at dagene derhjemme og i vuggestuen skulle være så ens som muligt.

Skulle vi arbejde hen i mod at stoppe aftenflasken inden for de næste måneder og holde fast i formiddagsflasken, eller skal begge dele helt væk? Jeg glæder mig meget til dit svar, så jeg kan få lidt klarhed ind over. Ind i mellem bliver ens udsyn lidt mudret, når man går og vender og drejer det alene:-).

Venlig hilsen C.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce