Annonce

Annonce

Svar: Putning - 23 mdr.


11. juni 2015

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lina

Tak for dit brev :)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Hvis jeres datter kan falde til ro i jeres favn, fordi I sidder med hende, vugger osv. og hun så derefter beder om at komme over i sin seng og falder i søvn der, så lyder det rigtig fint. Det lyder trygt og rart for hende og hun falder på den måde hurtigt i søvn og hun sover godt om natten. At bruge 15 minutter på dette er ikke noget problem og så skal I gøre, som I gør - fordi man som udgangspunkt ikke skal ændre noget som fungerer.

Hvis jeres datter derimod ligger i jeres favn i halve til hele timer, har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen, og I skal sidde og vugge og vugge og vugge og til sidst bliver temmelig irriterede og det trækker ud - så er det uhensigtsmæssigt for alle, og så er I nødt til at finde et nyt ritual. Men det lyder ikke til at være tilfældet hos jer.

Det er vigtigt, at I forsøger at have så fast en rytme i løbet af dagen som muligt. Det vil sige op til fast tid hver morgen, så dagen starter ens. Puttes til middagslur til fast tid, lege, spise osv. til fast tid. Hele dagens rytme og hvornår hun leger, sover og spiser har naturligt betydning for, hvornår hun er parat til at blive puttet om aftenen. Jo mere fast rytme, jo mere vil I også kunne regne med et fast puttetidspunkt, så hun ikke risikere først at være parat til at sove en time efter hun er puttet…

Det er helt naturligt, at børn i en periode har brug for ekstra nærhed og tæt fysisk kontakt. Det lyder til at være tilfældet hos jer lige nu, og du må som sagt gerne sidde med hende og på den måde holder fast i at hun skal sove. Det lyder til at foregå stille og roligt og netop det, at hun selv siger fra og viser, at hun gerne vil over i sin seng og falde i søvn der er rigtig godt:)

Hvis I vil forsøge noget andet, vil jeg foreslå strygetøjmetoden. Det er den metode, hvor I stiller jer på værelset eller i døråbningen, hvor I så stryger tøj eller lægger tøj sammen. Det er vigtigt at I står, så hun kan se jer - uden at hun behøver rejse sig op - og hvor I kan se hende. Der ...


Annonce

... skal være kontakt mellem jer. Det vil sige, at I starter med at putte, læser måske en historie eller lignende og så stiller I jer og lægger tøj sammen eller stryger. På den måde oplever hun at I stadig er der, at I ikke går fra hende - men I viser hende også, at I har noget kedeligt at lave.

Jeg har nævnt denne metode for jer tidligere og den kan fortsat bruges. Hun har jo en alder nu, hvor hun er meget bevidst om, at når hun skal sove, så sidder mor og far og hygger i stuen - og hun vil naturligvis gerne være en del af dette. Derfor er det vigtigt, at I signalerer, at der ikke sker noget sjov, at der ikke er noget hun går glip af, hun kan ligeså godt lægge sig til at sove, fordi det I laver er kedeligt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Samtidig kan I betrygge og berolige hende, hun kan kalde på dig "moar?!" og du kan svare "ja, jeg er lige her, læg du dig ned skat" eller lignende. Netop den lille kærlige kommando "læg dig ned" er faktisk vigtig fordi hun selv lægger sig og derfor ofte lettere bliver liggende. Hvis du igen og igen går ind og lægger hende ned, så kan det virke næsten som en fjeder, hvor hun rejser sig hver gang. At stå i nærheden og lave noget praktisk er altså beroligende og betryggende. Hun får følelsen af at I ikke går fra hende, I er der, passer på hende osv. men laver kedelige ting, så hun kan ligeså godt lægge sig til at sove.

Denne metode kan så stille og roligt udvides ved at I begynder at gå til og fra. Du kan f.eks. sige "jeg henter lige noget mere tøj, så kommer jeg igen", du går, og kommer tilbage med en ny bluse i favnen. Det er trygt for hende, fordi det hele tiden bekræfter hende i, at I kun går kortvarigt og samtidig stiller det ikke nogen krav til hende om, at hun skal sove. Det er derfor noget helt andet end at sige "nu går jeg og så skal du prøve at sove" - for så stritter hun naturligt imod. Hun skal derimod føle sig helt tryg ved, at I går lidt frem og tilbage. I er kun kortvarigt væk og kommer tilbage, ligesom hun kan kalde på jer, hvis hun har brug for jer.

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce