Brev:
Skæld ud!

Kære Helen!
Vores dreng er nu tæt på 32 måneder. Han er lige begyndt i børnehave og er i rigtig god trivsel! Hans sprog er meget fint, og vi kan sagtens føre små samtaler med ham!
Mor og far er dog lidt uenige om opdragelse! Hvad kan vi forvente af vores purk, som er begyndt at blive en selvstændig lille herre?!
De to kritiske scenarier er spise- og sovetid!
Han har svært ved at koncentrere sig om måltidet, og vil rigtig gerne skiftevis rende rundt, tilbage og spise, sidde på en anden stol osv.! Vi prøver at sige til ham, at hvis han forlader bordet, så er han færdig med at spise, og så fjerner vi maden! Og når vi så gør det, bliver han helt ulykkelig, fordi han nok stadig er sulten. Og ja, så ender det jo ofte med, at vi stiller maden tilbage!
Når det rigtig kulminerer for ham med hysteri og gråd, så læner far sig op ad disciplin med skæld ud og en hård tone.
Jeg har prøvet med time out, hvor jeg sætter ham i sengen. Jeg bliver i lokalet hos ham. Jeg fortæller ham, at vi gerne vil spise sammen med ham, men han skal køle ned og være klar til at starte forfra. Så tæller jeg til 10 ...
... (nogle gange 20!!), og det virker hver gang! Han falder helt ned, og er klar til at komme ud og spise igen.
Sovetiden er meget svær!
Vi har fjernet den ene side i hans tremmeseng med det resultat, at han igen og igen forlader sengen og kommer ud til os i stuen. Når jeg så sætter mig ind til ham, holder det ikke op. Som om han ved, at han kan løbe om hjørner med mig. Han griner smøret og er ligeglad med mine formaninger. Jeg har flere gange været nødt til at dreje sengen, således at den tremmefri side vender ind mod væggen - blot for også at give ham ro til at falde i søvn.
Når far sætter sig ind til ham, er han helt rolig. Ligger i sin seng og gør pænt som far siger! Falder relativt hurtigt i søvn.
Generelt er han ellers rigtig god til at tage imod instrukser, men selvfølgelig kniber det med koncentrationen af og til!
Grundlæggende tror jeg, vi er lidt i tvivl/uenige om hvad vi kan forvente af en dreng på hans alder? Kan vi forvente at han hører efter, og forstår hvad der bliver sagt? Er hans opførsel et udtryk for mangel på respekt eller er det en impuls, han slet ikke kan styre?
Tak for svar!
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.