Annonce

Annonce

Brev:

Dagpleje start - 13 mdr.


16. juni 2015

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Dagpleje start - 13 mdr.

Hej Helen.

Jeg har en datter på 13 måneder. Den 1. maj startede hun i vuggestue, men efter meget få dage måtte vi konstatere at vi var rigtig kede af den institution hun var endt i, samtidig med at vi havde en helt ulykkelige lille pige. Hun er en lidt følsom og forsigtig pige. Kort tid efter hendes start blev hun syg i en hel uge og vi tog en hurtig beslutning om at rykke hende fra vuggestuen og til en dagpleje. Min mand tog en uge fri med hende og så brugte jeg en uges tid på at køre hende ind hos hendes nye dagplejemor. Og det er bare helt fantastisk.

Min pige er så glad for at være der! Hun leger og snakker hele dagen. Hun sover der. Og hun er så glad når hun bliver hentet om eftermiddagen. Hun vil dog hverken spise eller drikke noget som helst hele dagen! Det skal siges at det er meget typisk for hende, da dette også har været tilfældet de første gange hun er blevet passer hos familie medlemmer. Hun nåede sammenlagt at være 6 dage alene i vuggestuen.

Det er nu tredje uge hun er i dagplejen. Hun har været vant til at blive passet af sin mormor og morfar og farmor. Det har hun altid godt kunne lide. Så alt i alt går det jo godt. Men vi mærker en meget tydelig reaktion herhjemme. Hun er umulig, hun græder ofte, er pjævset og ved ikke hvad hun vil. Sådan er hun det meste af dagen. Dog ikke når vi er ude. Det er meget atypisk for hende, da hun er en meget rolig og mild pige. Hun spiser heller ikke helt så meget herhjemme som sædvanlig.

Jeg er klar over at det nok er en reaktion på at blive hevet væk hjemmefra og så blive anbragt ude en hel dag. Hun er i ...


Annonce

... dagplejen fra mellem 7.15 - 8.30 om morgenen (alt efter mine mødetider) til kl. 15. Hun er gået fra to lure til en lur om dagen. Men går så tidligere i seng om aftenen, men står også væsentlig tidligere op om morgenen. Så hele hendes rytme er også ved at blive ændret. Hun sover fra kl. 19 til mellem kl. 6-7. Og cirka to timer til middag. Hun virker, naturligt nok, træt.

Dagplejen vil gerne putte hende om formiddagen, men vores pige vil hellere lege med. Hun har altid været meget opmærksom og meget nysgerrig. Hun får desværre stadig flaske om natten. Men så længe hun ikke får mad i løbet af dagen, virker det helt umuligt at tage flaskerne fra hende. Og tænker at det vil være en forvirring for hende oven i alt det nye? Hun får to flasker om natten, men vil gerne (når vi er hjemme) spise masser af mad om dagen alligevel. Tænker at tage dem fra hende når hun har fået en ordentlig hverdagsrytme?

Vi trøster hende, krammer hende ekstra og leger med hende. Hun elsker når vi alle tre bare er på gulvet sammen. Men i en travl hverdag er der jo også madlavning, rengøring osv. Og med en lille pige der ikke vil acceptere det, er det somme tider svært. Jeg ved at hun er i en form for seperationsfase, men hvad kan vi gøre for at gøre vores lille piges hverdag lettere? Og vores?

Nu har vi meget snart tre ugers sommerferie sammen, hvilket bliver så dejligt. Kan du give os gode råd og værktøjer til at hjælpe vores pige og os? Vi overvejer samtidig at tage til en fyseterapeut med hende, for at være helt sikre på at hun er helt okay i sin krop?

På forhånd tak!

De bedste hilsner
Sandra

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce