Annonce

Annonce

Brev:

Mormor


23. juni 2015

Alder:
2 år, 11 mdr.

Mormor

Kære Helen,

Tak for din gode brevkasse.

Har brug for et input til samarbejde med min 3-årige datters mormor, min mor.
Min mor dvs datters mormor og jeg havner igen og igen i konflikter omkring håndtering af min 3-årige datter.

Jeg har en skøn skøn nem og velopdragen datter med smil på læben, som er selvkørende med tøj, toiletbesøg etc.

Men i selskab med min mor/mormor opstår der igen og igen diverse konflikter. Min mor er total konfliktsky i børns nærvær og tilsyneladende tilhænger af at lade børn bestemme stort set alt, hvad og hvornår det vil spise, lege, sove etc. Dette betyder at min datter naturligvis elsker at være hos sin mormor, men er tilgengæld også dybt udmattet, når jeg/vi henter hende efter en eftermiddag med leg eller overnatning, da hun tydeligvis er på overarbejde med alle de beslutninger hun skal tage og da der ikke er nogen grænser hos mormor /morfar.

Jeg er selv opvokset med denne grænseløse opdragelse og savnede ofte grænser for mine brødre og jeg. Derfor er jeg nok meget naturligt blevet en ret anderledes mor overfor min datter, som jeg og hendes ...


Annonce

... far opdrager meget kærligt og frit/selvstændigt, men med hel klare grænser og rutiner, hvilket hun stortrives i.

Mit dillemma er, hvordan jeg fremadretttet kan få et positivt forhold omkring min datter til min mor. Mine forældre/mor bor i samme by og hjælper os ca hver anden uge med børnepasning / hentning fra instituition, hvilket er en stor hjælp, som jeg/vi virkelig værdsætter. Men desværre havner jeg i konflikt / uoverensstemmelse med min mor igen og igen, når jeg henter min datter hos dem eller vi er sammen.

Der skal ingenting til at min ellers søde datter, bliver umulig, grædende etc når jeg skal hente hende hos mormor eller også bliver jeg bare dybt stresset / frustreret over at se til, hvordan min datter kører rundt med min mor om sin lillefinger.

Skal jeg bare lære at slappe af og lade min mor gøre det på hendes måde? Eller er det fair nok, at når jeg er til stede appellerer til lidt struktur og at vi voksne sætter rammerne fremfor barnet. Men hvordan siger jeg det på en måde så min mor forstår det, uden at tage det som kritik?

Med venlig hilsen
En spørgende mor/datter

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce