Brev:
Mormor
Kære Helen,
Tak for din gode brevkasse.
Har brug for et input til samarbejde med min 3-årige datters mormor, min mor.
Min mor dvs datters mormor og jeg havner igen og igen i konflikter omkring håndtering af min 3-årige datter.
Jeg har en skøn skøn nem og velopdragen datter med smil på læben, som er selvkørende med tøj, toiletbesøg etc.
Men i selskab med min mor/mormor opstår der igen og igen diverse konflikter. Min mor er total konfliktsky i børns nærvær og tilsyneladende tilhænger af at lade børn bestemme stort set alt, hvad og hvornår det vil spise, lege, sove etc. Dette betyder at min datter naturligvis elsker at være hos sin mormor, men er tilgengæld også dybt udmattet, når jeg/vi henter hende efter en eftermiddag med leg eller overnatning, da hun tydeligvis er på overarbejde med alle de beslutninger hun skal tage og da der ikke er nogen grænser hos mormor /morfar.
Jeg er selv opvokset med denne grænseløse opdragelse og savnede ofte grænser for mine brødre og jeg. Derfor er jeg nok meget naturligt blevet en ret anderledes mor overfor min datter, som jeg og hendes ...
... far opdrager meget kærligt og frit/selvstændigt, men med hel klare grænser og rutiner, hvilket hun stortrives i.
Mit dillemma er, hvordan jeg fremadretttet kan få et positivt forhold omkring min datter til min mor. Mine forældre/mor bor i samme by og hjælper os ca hver anden uge med børnepasning / hentning fra instituition, hvilket er en stor hjælp, som jeg/vi virkelig værdsætter. Men desværre havner jeg i konflikt / uoverensstemmelse med min mor igen og igen, når jeg henter min datter hos dem eller vi er sammen.
Der skal ingenting til at min ellers søde datter, bliver umulig, grædende etc når jeg skal hente hende hos mormor eller også bliver jeg bare dybt stresset / frustreret over at se til, hvordan min datter kører rundt med min mor om sin lillefinger.
Skal jeg bare lære at slappe af og lade min mor gøre det på hendes måde? Eller er det fair nok, at når jeg er til stede appellerer til lidt struktur og at vi voksne sætter rammerne fremfor barnet. Men hvordan siger jeg det på en måde så min mor forstår det, uden at tage det som kritik?
Med venlig hilsen
En spørgende mor/datter
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.