Annonce

Annonce

Brev:

Børnehavestart - 3 årige tvillinger


24. juni 2015

Kategori:
Alder:
3 år

Børnehavestart - 3 årige tvillinger

Kære Helen

Nu har jeg brug for endnu et par råd.

Mine tvillingepiger, som i dag går i dagpleje, har fået børnehaveplads den 1/9. De blev 3 år i lørdags.

De har kedet sig siden nytår i dagplejen, så på den måde er de klar til børnehave og flere udfordringer. Som tidligere nævnt er de for tidlig født, og min ene pige har flere symptomer på adfærdsmæssige senfølger.

Det betyder bl.a., at hun ikke har et filter. Hun tager alt ind og kan ikke sortere i sine indtryk. Hun har brug for rigtig meget tryghed og forudsigelighed og har det svært med forandringer, for mange stimuli og for meget larm og uro. Hun har også svært ved at koncentrere sig. Problemet er, at hun ikke reagerer, mens hun er i det, men først, når vi kommer hjem, eller når hun skal sove. Da hun var mindre lå hun nogle gange og fægtede med arme og ben og skreg i op til timer, hvis hun havde været udsat for for mange indtryk. Og hun fik ofte nogle voldsomme raserianfald, hvor vi slet ikke kunne trænge ind til hende, og hvor hun kunne finde på at slå hovedet ned i gulvet, hvis det hun havde forestillet sig ikke lykkedes (fx en dukke, der skulle ligge på en helt præcis måde, og vi så kom til at lægge den forkert, når hun bad om hjælp).

Det er heldigvis blevet meget bedre, men hun har fx stadig svært ved at sove (vi har forsøgt alt, inkl. dine råd, og har forsøgt med at lave lidt zoneterapi, nusse hende i søvn, spille beroligende musik - men det er tydeligt, at hun har uro i hovedet og kroppen).

Det skal lige nævnes, at hun både motorisk og sprogligt er over middel. Derfor kan det godt snyde lidt, at hun skulle have "problemer".

Min ...


Annonce

... bekymring er, hvordan det skal gå med at starte i børnehave. I dagplejen kunne jeg køre dem stille og roligt ind. De går i en legestue en gang om ugen med mellem 8 og 20 børn, da der var flest. I dag er de begge glade for det, men det tog 3/4 år at vænne min datter til det. Det første lange stykke tid hentede jeg før middagsluren, og hun brugte typisk en time på at falde i søvn, hvor hun græd og fægtede med arme og ben, mens jeg nussede hende i søvn. Når vi kom om morgenen, kunne vi næsten ikke få hende ind over dørtærsklen.

Som sagt er det blevet bedre, men jeg frygter, at hun kan få det meget svært med at skulle være 2*20 børnehavebørn (og 12 vuggestuebørn).

Har du forslag til, hvordan jeg kan give hende (og hendes søster) en god start? Jeg vil selvfølgelig fortælle børnehaven om hende og høre, om de kan hjælpe med noget struktur og forudsigelighed og evt. en pause i løbet af dagen, hvor der er mere ro. Problemet er jo, at det ikke er tydeligt i nuet, at hun har det svært. Derfor kan det være, at hendes behov overses??!

Jeg er i den heldige situation, at jeg har 8 uger tilbage af min orlov. Har du et forslag til, hvordan de bedst kan anvendes for at give en "blød" start? Jeg overvejer selv noget i denne stil: at tage 2 hele uger, så de har mulighed for kun at være afsted i et par timer de første 2 uger, herefter måske 2 uger på halv tid, så de får ca. en halv dag i børnehaven i 2 uger og derefter fordele en ugentlig orlovsdag ud på alle 5 dage, så jeg kan hente dem omkring 14.30. Normalt kører vi hjemmefra kl. 7.15.

Jeg glæder mig til at høre dine input.

Mange hilsner
En træt og bekymret tvillemor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce