Svar: Skemad og udlandsdansker
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til - hvor dejligt, at du har fået lyst til at skrive, og jeg håber, at I nyder ferien i DK:)
Det lyder som om, at I er kommet rigtig godt igang med skemaden og som om, at jeres dreng tager rigtig fint imod maden. Dejligt!
Du må gerne variere mellem hjemmelavet og færdiglavet babymad. Det er praktisk i hverdagen og kan være med til at give en ekstra smagsvariation og den babymad, som sælges, hvor du bor vil ofte være rigtig god. Du kan købe produkter, som er for børn i 6-8 måneders alderen, på den måde kan du sikre at produkterne indeholder lidt mere bid og grovere konsistens, hvis du f.eks. synes, at den færdiglavede mad mangler dette i forhold til den hjemmelavede…
Du må nemlig meget gerne begynde at tilbyde din dreng lidt grovere grødtyper og mere og mere familiemad nu hvor han er 6 måneder gammel. Grovere grødtyper er f.eks. øllebrød, havregrød og flerkornsgrød. Familiemad - vil f.eks. være grøntsagsmos lavet af de grøntsager, som resten af familien spiser sammen med indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), lidt laks fra ovnen, kogt torsk eller lignende. Varier mellem forskellige typer kød af f.eks. kylling, kalkun, svinekød, okse, kalv, lam - giv ham også gerne lever og hjerte, hvis I spiser det:)
Varier på samme måde mellem forskellige fisketyper, så han både får fede fisk, som sild, makrel, laks og de mere magre fisk som torsk, skrubbe, rødspætte, ising, lange, sej… spørg fiskehandleren, hvad der er dagens gode tilbud:)
Kartofler giver en god mæthed og fungerer godt som basis for mange andre grøntsager, men din dreng behøver ikke altid få kartoffel. Han må få alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Du må meget gerne lave mos af andre grøntsager end kartoffel. Du kan også tilbyde ham lidt ris eller lidt godt kogt pasta… så han generelt får variation.
Det er prisværdigt, at du hjemme har malket ud og brugt din egen mælk i hans mad, og du kan naturligvis godt overveje, om du vil gøre det samme her… Du kan dog også give ham modermælkserstatning i maden. Det kan du gøre i DK og det kan du også gøre, hvor I bor.
Og ja - du bør bruge enten udmalket modermælk eller modermælkserstatning i hans mad, så længe han er under 12 måneder. Mælken er med til at energiberige hans kost ekstra, og bruger du modermælkserstatning (eller tilskudsblanding) så tilfører du ham også ekstra jern via kosten. Da børn ikke længere skal have jerntilskud, kan det være en måde at sikre ham lidt ...
... ekstra jern på. Du kan købe modermælkserstatning som pulver, der skal blandes op før eller direkte i grøden eller mosen, eller du kan købe færdigblandede brikker. En åben brik modermælkserstatning kan holde sig et døgn i køleskabet.
Med hensyn til mængden af mad, så er det bedre at du tilbyder ham lidt og tit end få og store portioner. Det er altså i princippet bedre, at du giver ham 1 dl. grød eller mos tre gange dagligt end at du giver ham 1.5 dl 2 gange dagligt, med den alder han har nu. Små og hyppige måltider giver ham mulighed for større variation af fødevarer og levner samtidig god plads til hans mælkeindtag. Det er vigtigt, at han fortsat ammes ligeså meget som han plejer - skemaden skal komme ud over hans vanlige indtag af mælk. Når han bliver 7 måneder, vil det være naturligt at skemaden begynder at fylde mere og antallet af amninger skæres ned.
Nogle børn kan sagtens spise 2 dl. grød eller mos, drikke vand af kop og spiser også godt ved brystet - og har han behov for dette, så skal du naturligvis give ham, hvad han viser behov for. Andre børn vil dog, hvis de tilbydes 2 dl. skemad afvise brystet og dermed risikere ikke at få helt væske nok - og de begynder så måske at søge brystet ekstra om natten, for at få deres behov tilstrækkeligt dækket - og det har ingen af jer glæde af. Derfor skal du forsøge at finde balancen mellem at sikre ham skemad nok, men samtidig også en mængde, som levner plads til bryst/mælk:)
En dagsplan til et dreng på 6 måneder kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og der begyndes stille og roligt med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop og ammes også stadig eftermiddag
Powernappen springes evt. over
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig, hvor han ammes igen.
Som du kan se, så indgår der rigtig mange måltider i løbet af dagen og det er til en vis grad dig, der styrer hvor tit han tilbydes mad og hvor meget han tilbydes af gangen, men naturligvis skal du forsøge at pejle ind på, hvad han har brug for og hvordan han vil trives bedst, så han får både mad og væske/mælk nok:)
Håber du kan bruge dette videre - rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.