Svar: Hyggelæsning
Hej med dig
Det er helt naturligt, at jeres dreng har mere travlt med at kravle rundt, øve sig i at rejse sig, bruge sin krop både grov- og finmotorisk, end han har lyst til at sidde stille og kikke i en bog. Det skal nok komme, men det er ikke lige nu:)
De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før man kan begynde at introducere en godnathistorie, og hvor man kan forvente, at de vil begynde at kunne ligge stille, lytte til at der bliver læst, kikke på billeder osv. og det skal her være ganske simple bøger, som ikke indeholder alt for meget tekst. Gerne med små sætninger, som er lette at forstå og hvor der samtidig er et billede, der viser det, du læser op.
Da mine piger var små, var de f.eks. glade for en bog der hed Bamse. Den handlede om en brun bamse og der stod f.eks. "Her er Bamse, han er brun" - og så var der et billede af den brune bamse. "Bamse har et par blå bukser med seler" - og så var der et billede af bamse med blå bukser". "Bamse har en lille seng han sover i" - og så var der et billede af sengen. "Her ligger bamse og sover i sin seng" - og så var der billede af bamse i sengen osv., - en tekst og et billede på hver side.
Det gav mulighed for at læse en lille sætning, vise billedet, læse igen, vise billedet og på den måde kan man inddrage barnet i det der læses op - samtidig med at man jo så sidder der, lærer barnet at det er hyggeligt og rart at komme i seng, berolige og betrygge, så det at skulle sove forbindes med en dejlig stund.
Det vil også være rigtig godt, at finde en billedbog, evt. med fotografier af ting som han kender fra hver dagen. Der kan f.eks. være et billede af en sutteflaske, en kop, en bamse, en skovl, en spand, en mælkekarton, en bolle med smør eller lignende. Det er ting han kender fra hverdagen og som I derfor kan tale om. Du kan sætte ord på, pege og vise ham tingene og han kobler det han kender fra hverdagen til billederne i bogen og hører, hvad du fortæller, hvad tingene hedder. Der er således ikke nogen fast tekst, du læser op, det handler mere om ...
... at sige ordene på billedet, gentage, pege og lære ham, hvad ting hedder.
Du kan på samme måde også finde bøger med billeder af forskellige dyr, hvor du sætter lyde på måden dyrene taler på. Anden siger Rap, Hunden siger Vov, Katten siger Miav osv. og stille og roligt vil han så selv begynde at sige dyrenes lyde, pege på dyrene når I læser. Ligesom du kan gentage det, når I så går en tur og ser en hund, en fugl eller lignende "se hunden, huden siger vov vov" - så han ser en hund i virkeligheden og ser billedet af hunden i bogen og lærer, at det er det samme.
Du kan også lave et lille fotoalbum selv, med ting som I har derhjemme, ting han kender, billeder af ham og dig og far, bedsteforældre osv. Det kan også være en måde at hjælpe ham til at sidde lidt stille og kikke på netop billeder af ting, som han kender. Faktisk kan det også hjælpe ham at få dette lille album med, når han skal køres ind i vuggestuen:) På den måde er I ikke helt forsvundet…
Du kan også købe bøger med lyde, hvor han skal trykke på en knap og så spiller bogen en melodi, siger dyrelyde, maskinlyde osv. Der findes mange forskellige slags. Du kan således læse lidt og han kan trykke på knappen undervejs. Du læser f.eks. "der var en gris, som elskede at bade i mudder, øf øf sagde grisen" og han trykker på billedet af grisen og lyden Øf afspilles og du gentager "øf-øf".
Lige nu er det som sagt super godt, at han er igang motorisk og bruger sig selv rigtig meget. Det er vigtigt for hans videre udvikling, at han netop bevæger sig. Jo mere han kan krybe, kravle, trille rundt osv. jo mere får han stimuleret både sin labyrintsans, følesans og muskel- og ledsans – og jo bedre vil det være for hans indlæring. Jo mere han motorisk bruger sig selv, jo mere arbejder hjernens dele sammen og det er rigtig godt for ham. Så du skal ikke være bekymret, fordi han lige nu er rigtig godt igang motorisk mere end han sidder ned :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen:)
Fortsat held og lykke og rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

