Svar: Bløde plet?
Hej med dig
Det kan man da kalde for et kort og præcist spørgsmål :)
For at det lille barn kan blive født, kan komme igennem fødselsvejen, så er det vigtigt, at barnets kranie kan gi sig. Kraniet består af nogle plader, som kan give sig, skubbe sig lidt i forhold til hinanden, og der hvor kraniepladerne mødes, kommer det du kalder for "den bløde plet". De hedder også kraniefontaneller, og barnet har flere af disse.
Den du taler om, er den store fontanelle, som sidder forrest på hovedet, og som giver et næsten firkantet mellemrum. Den kan føles og se ud som et "hul" ovenpå hovedet, og hos børn ser den ofte lidt forskellig ud. Hos nogle børn er den lille og rund, hos andre mere aflang og stor. Bagerst på barnets hoved mødes kraniepladerne også, og her har barnet også fontaneller. Det samme på siden af hovedet, hvor kraniepladerne også støder sammen.
Den store fontanelle, som sidder forrest på hovedet vokser ofte sammen omkring 1.5 års alderen. Den bagerste fontanelle og de to små forreste sidefontaneller vokser sammen i løbet af barnets første levemåneder. De bagerste sidefontaneller vokser sammen i løbet af ...
... ca. 1 år. Det er således den "store bløde plet", som vokser sidst sammen.
De første 12 måneder vokser hjernen rigtig meget og barnets hovedomkreds vokser med ca. 12 centimeter. Det er en stor vækst og derfor er det vigtigt at hovedet er eftergiveligt og i stand til at give plads til den voksende hjerne. De første 3 måneder vokser hjernen ca 6 cm (altså ud af de samlede 12 cm det første år). Det er vigtigt at kraniet ikke lukker sig for tidligt, netop fordi der skal være plads til at hjernen kan vokse.
Fontanellerne er dækket af en meget stærk hinde og det er ikke farligt at røre ved dem. Derfor kan man sagtens kærtegne sit barn på hovedet, vaske barnets hår, rede hår osv. uden at være bekymret for fontanellerne. Man vil ofte også kunne se pulsslag under fontanellen og det er helt normalt.
Førhen i tiden sagde man, at man ikke måtte røre barnets bløde punkt, da det kunne være farligt. Det kan det nok også, hvis man stikker sine fingre dybt ind i hullet, men behandler man barnet helt normalt, så er der altså ingen problemer med at røre ved fontanellen.
Håber dette svarer på dit spørgsmål :)
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

