Svar: Sengestørrelse og at spise grøntsager
Kære Susanne K.
Når jeg læser dit brev, så bliver jeg lidt i tvivl om hvorvidt det er en køjeseng eller en almindelig seng I har købt til jeres dreng. Umiddelbart synes jeg at han for ung til en køjeseng, hvor han vil kunne falde langt og slå sig (også selv om der er sengehest - den er ingen garanti), men drejer de sig om en almindelig seng, så synes jeg det er fint at I har skiftet den lille seng ud.
Det er jo sådan at man også må være lit realistisk og lidt fremadsynende. Det er trods alt praktisk at barnet kan ligge i sengen i mere end et år:o) Det er korrekt at små børn har brug for tryghed og det 'at ligge i en rede', men der er trodsalt forskel på et spædbarn og et barn på 2½ år. Jeres søn har også brug for trygheden omkring sig, når han skal sove og det er denne tryghed han skaber med sine bamser og bøger - det synes jeg er rigtig rigtig fint og det er et fint putteritual at kunne læse lidt i sine bøger og så være parat til at få slukket lyset.
At din søn forlader sengen flere gange for at komme ind til jer, er helt naturligt og en del af hans udvikling. Det tror jeg alle forældre har prøvet. børn i 1-3 års alderen gennemgår en meget stor udvikling, hvor de på en gang har brug for rigtig meget opmærksomhed og omsorg og samtidig også har brug for at der bliver sat grænser (hvilket jo også kan være omsorg).
At jeres dreng nu foretrækker mobilsengen kan som du selv er inde på godt hænge sammen med at han er blevet storebror og ønsker at 'være lille'. Med mindre det er ...
... et stort problem kan han jo godt sove der, alternativt kan denne sættes væk og han kan blive puttet i sin egen seng med det ritualt du så fint har beskrevet.
Hvis du skønner at han er for lille til sin nye seng, pga højden og faldrisiko, så kan han bruge mobilsengen til han bliver ældre. Hvis den nye seng er det bedste for ham, så kan du gøre noget ekstra ud af at han nu har en 'storebror seng' og måske et 'storebror værelse' - så du styrker ham i alt det gode der er ved at være den store.
Med hensyn til grøntsager, så er der jo rigtig mange børn som ikke nyder dette. Det er altid en god idé at give grøntsager til frokost også med i madpakken. Det kan være en lille bøtte med majs, ærter og små stykker gulerod foruden stykker af rød peberfrugt, agurk og tomat.
Derudover så er det en rigtig god idé at lave en grøntsagstallerken med lidt forskellige valgmuligheder. Det kan være gulerod, majs, blomkål, advokado og lignende som du serverer (eller bare stiller frem på bordet) sidst på eftermiddagen. De fleste børn er ofte sultne der og hvis der står et fad med farvestrålende grønt på bordet, så vil de fleste børn tage noget af det. På den måde får han lidt grønt i lløbet af dagen og når I spiser aftensmad, så behøver du ikke at bekymre dig om hvor mange grøntsager han spiser der. Derimod kan måltidet blive mere fokuseret på at I skal have det hyggeligt sammen og bare det kan i sidste ende være med til at han begynder at spise lidt mere af det hele.
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

