Svar: Creme fraiche til baby på 7 måneder
Kære Benjamins mor
Tak for dit brev :)
Når børn er mellem 0-1 år, så anbefales det, at de tilbydes modermælk eller modermælkserstatning.
Når barnet er 1 år, så kan det tilbydes letmælk og surmælksprodukter af letmælkstypen.
Når barnet er ca. 2 år, kan det gives skummet-, mini- og kærnemælk.
Hvis barnet fra 1 års alderen får et gennemsnitligt mælkeindtag på ca. 350 ml inkl. surmælksprodukter, så får det behovet for kalk osv. rigtig fint dækket. Og indtaget bør ikke overstige 500 ml dagligt.
Derudover gælder, at surmælksprodukter af sødmælkstypen, det vil sige f.eks. sødmælksyoghurt, A38 og tykmælk, kan gives i små mængder (stigende fra 1⁄2 dl til 1 dl) fra 9 måneder, som en del af en varieret overgangskost.
Produkter med højt proteinindhold, det vil sige f.eks. skyr, fromage frais, ymer og ylette, kan tidligst gives, fra barnet er 2 år som en del af en varieret kost. Derudover anbefales det, at mælkeprodukter med frugt- og sukkertilsætning begrænses, da mange af disse indeholder for meget sukker. Det er mere "dessert" end egentlig mad.
Sammensætning af modermælk/modermælkserstatning og så komælk er meget forskellig. Der er især forskelle i proteinindholdet, mineralindholdet og laktoseindholdet. Sødmælk har et meget højt proteinindhold i forhold til modermælk. I modermælk er proteinindholdet f.eks. 0,9 gram pr 100 ml. I sødmælk er proteinindholdet 3.4 gram pr 100 ml.
Proteinet i modermælk består af valleprotein og kasein og en del af valleproteinet er immunglobuliner. Modermælk indeholder derudover essentielle aminosyrer, som barnet ikke selv kan producere, men som det har brug for. Desuden indeholder modermælk oligosakkarider, kortkædede sukkermolekyler, der har betydning for barnets immunforsvar - og sødmælk indeholder f.eks. ikke oligosakkarider. ...
... Man kan derfor ikke sammenligne de to mælketyper - og man kan heller ikke sammenligne med modermælkserstatning, der laves med modermælken som baggrund.
Der er ikke "noget galt" med proteinerne i mælkeprodukter, men det er en anden type protein end barnet f.eks. får, når det tilbydes kød. Derudover indeholder kød også jern og er derfor en vigtig kilde til at sikre barnets jernbehov. Der er ikke nogen positive effekter af at give barnet ekstra mange proteiner i overgangsperioden og generelt mangler børn i DK ikke protein. Faktisk er der undersøgelser, som peger på, at for højt et proteinindtag kan medføre overvægt senere i livet, og derfor skal man vente med at introducere komælk til efter 12 måneders alderen - og altså i stedet give modermælkserstatning, hvis barnet ikke ammes.
Modermælk og modermælkserstatning passer i sammensætning til det lille barns behov, og det gør komælk og komælksprodukter ikke. Hvis man vælger at give sit barn f.eks. sødmælk i stedet for modermælk eller modermælkserstatning, så kan det gå ud over barnets trivsel og udvikling. Indholdet af proteiner og mineraler er for højt og jernindholdet for lavt. Samtidig kan komælk nedsætte jernoptagelsen fra andre fødevarer. Derudover er der en risiko for, at sødmælk kan provokere til mikroskopisk tarmblødning… så når du spørger "hvad kan der ske?", så er dette altså svaret:)
Hvis du en gang imellem laver en kartoffelmos til hele familien, og du bruger lidt sødmælk, creme fraiche eller lignende i mosen, så sker der højst sandsynligt ikke noget ved det. Dagligt vil jeg dog ikke anbefale, at du bruger komælk i hans mad, men nu ved du lidt mere om anbefalingerne :)
Jeg håber, at jeg er kommet nogenlunde omkring det hele, og at du hermed er hjulpet lidt videre på vej.
Fortsat god appetit og fortsat god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!