Brev:
Søvnmønster har ændret sig
Hej Helen
Vores datter, Laura, fyldte for to uger siden 1 år. Med fødselsdagen kom der fra den ene dag til den anden, nye sove mønstre.
Laura har aldrig rigtig været en pige, der tog de der lange formiddags-, middags- og eftermiddagslure. Oftest har de kun været på 45 min. Til gengæld har hun fra helt lille været nem at putte til natten og nætterne har været gode; kun afbrudt af liggende amning, hvor vi begge sov videre. Natamningen måtte vi afvænne da Laura var 11 mdr: hun begyndte efter en periode med forkølelse at melde (faktisk næsten kræve) at blive ammet en gang i timen. Jeg var ved at blive skeløjet til sidst og følte mig på mange måder drænet. Med hjælp og guidning fra vores sundhedsplejerske tog vi en beslutning om nat-stop og Lauras far tog nogle nætter, hvor han trøstede, afledte og beroligede. Det gik så fint og jeg kom retur til soveværelset igen.
I perioden efter fulgte en fantastisk periode hvor Laura kunne sove 1 1/2 time formiddag OG eftermiddag. Samtidig sove hun fra 19.30 til kl.6. Det var så fint.
Men her for to uger siden ville hun lige pludselig ikke puttes til formiddagsluren; hun protesterede, rejste sig op og blev frustrerede når vi lagde hende ned igen. Vi endte derfor med at gå ned til en lur, da vi ikke orkede den seance som mest af alt virkede som en magtkamp. Hun kan derfor nu puttes med mindre protest omkring middag, hvor hun overgiver sig til søvnen. Problemet er bare at hun kun sover 45 min og vågner ret insisterende. Jeg har prøvet at putte på nu, give sut og trille. Oftest virker hun træt og tæt på at falde i søvn igen, men det lykkedes bare ikke.
Hun er derfor ret træt, når vi nærmer os aften og den eneste fordel er så, at hun ikke protesterer for meget over at ...
... blive puttet. For hvis hun imod forventningen har nappet to lure, er det ret svært at få hende puttet da hun kravler rundt i sengen, rejser sig op og igen, bliver rigtig ked af det, når vi lægger hende ned. Putningen, der før har været nem, er nu lige pludselig en træls "kamp".
Hvad skal vi dog gøre med den her fine nye selvstændighed i puttesituationen? Jeg tænker at hendes motoriske udvikling - som jo har rykket en del her på det sidste (begyndt at kravle og gå med gåvogn/hånd, rejse sig op og ned) - er en del af forståelsesbilledet. Jeg ved bare ikke helt, hvordan vi skal gribe det an så det ikke gør putning til en træls ting for hende. Og os. For efter en hel dag (minus 45 min) skal jeg grave lidt dybt efter den sidste tålmodighed til en times putte-seance.
Nætterne er oftest urolige og tit lader hun sig ikke længere trøste med "scchyy", en hånd og sut. Hun kan nogle gange blive vred og kaste sutten væk og fjerne vores hånd. Hvis jeg tager hende op/over i sengen søger hun tydeligvis brystet og bliver endnu mere ked af det, når jeg må afvise. Det der hjælper, er sutteflasken med vand (hun har paradoksalt nok aldrig ville tage flaske, men nu duer den). Har tænkt, at hendes nye færd i verden måske også øger behovet for at tanke tryghed (og derfor naturligt nok søger tilbage til brystet). Pt er løsningen at hun kommer over til mig, får en tår vand og sover der natten igennem. Nogle nætter er det også ok at blive i egen seng.
Det skal lige siges, at Laura stadig er hjemme ved mig. Hun starter i vuggestue til september. Hun ammes formiddag, eftermiddag og aften.
Håber du kan bibringe lidt forståelse og konkrete råd til vores nye, knap så elskelige sovemønster.
Med venlig hilsen
Lauras forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.